Udviklingslære

173 Fodspor, idet han jævnførte den naturlige Udvælgelse med Gartnerens og Opdrætterens. Set fra Natursammen- hængens Side lader Analogien sig forsvare, forsaavidt man regner Bevidstheden med ind under Natursammen- hængen, d. v. s. lader Bevidsthedsytringerne staa i nøjeste Forbindelse med Hjærnekonstruktion og -funktion. Ti da bliver Forskellen paa kunstig Udvælgelse og naturlig Udvælgelse kun en Forskel paa Antallet af de medvirkende Naturelementer. Lader man derimod Bevidsthedslivet være udenfor og uafhængig af den øvrige Natursammenhæng, da skal Analogiens Berettigelse godtgøres. Vi slutter os til den første Opfattelse, betragter Bevidsthedslivet som hørende til denne Verden, som opstaaende med bestemte Organfunktioner og forsvindende ved deres Ophør; men skal med et Par Ord berøre den anden Opfattelse og spørge, om den ny Faktors Værdi for Tilliden til den givne Analogi. Nødvendigheden er saa meget større, som man ikke sjældent har taget fejl ved at over- føre Erfaringer fra vort eget Indre til den ydre Verden. Man har saaledes i Oldtiden ment, at da baade Mennesker, Dyr og Himmellegemer bevæger sig, saa er Himmel- legemerne besjælede ligesom Menneskene og Dyrene; i mange andre Henseender har man paa lignende Maade kastet Tanken om menneskelige Forhold ind i Tingenes Verden. Timoleon rejste et Alter for Tilfældets Gud, Modsætningen til den selvbevidste Personlighed. Heraklit mener, at Solen aldrig vil overskride sin Grænse, ti vilde den det, da vilde Erinnyerne, Dikes Tjenerinder, finde den. Gnostikerne henførte Kristendommens Ophøjethed over Jødedommen til Kristengudens Ophøjethed over Jøde- guden. Kepler formaaede ikke at udstrække Tyngdeloven til Himmellegemerne, fordi han havde hildet sig i en Analogi og troede dem bevæget af Aander. Er det nu Timoleons Alter, som Darwin atter rejser ved at lade Tilfældets Udvælgelse udrette det samme som den bevidste Opdrætters? Ja, paa en Maade. Darwin har villet vise, at Naturen kan virke hensigtsmæssigt uden at noget