KAPITEL X
LÆRENS BEKRÆFTELSE
II. RUDIMENTÆRE ORGANER
\ ed rudimentære Organer forstaar man Organer,
der er i Dværgvækst, unyttige og ubrugelige. Disse
Organer er overordentlig talrige hos de højere Dyr.
Deres væsentligste Ejendommeligheder er den overordent-
lige Uskikkethed til at opfylde de Funktioner, som de
efter deres Bygning og Stilling synes at burde varetage.
Blandt de talrige Tilfælde af slige Organers Forekomst
vælger vi nogle faa Eksempler. G. A. Guldberg har
fundet rudimentære Baglemmer hos Hvalfostrene. Drøv-
tyggerne har i Fostertilstanden rudimentære Fortænder,
der hos nogle Arter aldrig gennembryde Tandkødet.
Hos visse Firben er der ydre Rudimenter af Ben, og ad-
skillige Fugle har Vinger, der ikke kan benyttes. Mange
Dyr har en Muskel, der kan ryste Pelsen, af denne
Muskel findes adskillige Rester hos Mennesket, saaledes
paa Panden, hvor de tjener til at hæve Øjenbrynene i
Vejret; andre Rester er fundne i Armhulen, nær Skulder-
bladet o. a. Steder. Hertil hører endvidere Halsens Hud-
muskel, og den, ved hvis Hjælp nogle Mennesker kan
bevæge Hovedhuden. De fleste Mennesker kan ikke vil-
kaarligt bevæge ørerne, men Musklerne dertil er tilstede.
Den lille, halvmaaneformecte Fold i den indre Øjenkrog
er ikke til Nytte for Øjet; den udgør Resten af det tredje,