Udviklingslære

176 indre øjenlaag. Adskillige Dyr har rudimentære øjne, der ikke kan se. De allerfleste Hvirveldyr har et Par Forben og et Par Bagben; undertiden er dog Forbenene rudi- mentære, undertiden Bagbenene, i nogle Tilfælde begge Par Ben (Slanger og nogle aaleagtige Fisk). Nogle Kæmpe- slanger (Boa, Python) har nogle unyttige Knokkelstykker i Legemet, hvilke er Resterne af de tidligere Bagben. De hvalagtige Pattedyr har ligeledes inde i Kødet et Par ganske overflødige Bagbensknokler; det samme gælder adskillige ægte Fisk. Omvendt er der Firben, der mangler Forbenene, uagtet de endnu besidder et fuldstændigt Skulder- parti, hvortil de kan befæstes. Endelig har man hos for- skellige Hvirveldyr de enkelte Knokler af begge Benpar i alle mulige Trin af hæmmet Udvikling. — Paa samme Maade findes udviklingshæmmede Organer i Planteverdenen, hvor Støvtraade, Griffel, Frugtknude, Kronblade osv. fore- kommer i alle Trin af Hæmmethed, medens de er brug- bare hos nærbeslægtede Arter. Ikke ethvert Individ af samme Type har lige mange Rudimenter; selv blandt Menneskene opstaar lejlighedsvis Individer med fler end almindeligt. De rudimentære Or- ganer er tilbøjelige til at variere i Udvikling, og hos nær- beslægtede Arter afviger ofte den Grad, i hvilken et Organ er slaaet fejl. Saaledes findes fejlslaaede Vinger ikke sjældent hos Insektarter, hvis fleste Individer kan flyve. Hos St. Hansormen er Hunnen vingeløs, medens Hannen kan flyve; i det hele er det ikke sjældent, at Organer, der er veludviklede hos det ene Køn, er rudimentære hos det andet. Undertiden kan Rudimenter ganske forsvinde, men tillige nu og da komme igen ved Atavisme. Paa disse Fænomener har Udviklingslæren givet den første rimelige Forklaring og derigennem givet Bevis paa sin Nytte og bekræftet sin Rigtighed. Den betragter dem som Organer, der under andre Livsforhold har været nyttige, men er satte ud af Brug ved de ændrede For- hold og følgelig ikke faar de nødvendige Vækstbetingelser. Før Udviklingslæren „forklarede" man dem ved at sige,