Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
178 har nu de 23 lutter vingeløse Arter. Den samme Iagt- tagelse er gjort med Hensyn til Insekterne paa Kerguelen Island; alle derværende Insekter er ude af Stand til at flyve. Ved Siden af de egentlige rudimentære Organer, er der iøvrigt en Række andre organiske Ejendommelig- heder, der tillader at spore Afstamningsforholdene. Det fremhæves saaledes, at „hele Menneskets legemlige Byg- ning er en nøjagtig Kopi af Abernes." Der er intet Ben, Nerve eller Kar af nogen Betydning hos den ene, uden at noget tilsvarende findes hos den anden. Den ovenfor omtalte Fold i den indre Øjenkrog genfinder vi gennem hele Hvirveldyrrækken fra Fisk til Pattedyr som Blink- hinde. Flos det nyfødte Barn er Fødderne bøjede indad, saa Fodsaalerne næsten staar overfor hinanden; de har samme Stilling hos Aberne, og derved sættes disse Dyr i Stand til lettere at omfatte Grenene. Selv naar Aben gaar paa Jorden, gaar den paa Fodens Yderside ligesom Børn, der skal lære at gaa. Ydermere er Benet krumt hos Barnet som hos Aben, og den store Taa viser Til- bøjelighed til Sidestilling. — I de første Uger efter Fødslen har Barnets Hænder en Gribestyrke, der overgaar, hvad man skulde vente. Et ganske lille Barn skal kunne hænge i Hænderne, altsaa bære sin egen Vægt i dem fra et halvt til to Minuter. — Halen forekommer rudimentært saavel hos Mennesket som hos Gorillaen. Blindtarms- vedhænget, der hos Mennesket ikke alene er ubrugbart, men ligefrem farligt, deltager hos mange Drøvtyggere i Fordøjelsesarbejdet. Hos Orang-Utanen er dette Vedhæng som Regel længere end hos Mennesket, og hos Menneske- fostret relativt længere end hos den voksne. Øret frem- byder en lille Tak, der hos nogle Abefostre, t. Eks. Orangens, viser sig at være Spidsen af det opretstaaende Øre. Med Menneskefostret forholder det sig paa samme Maade; hos de Mennesker, hvis Ører er stærkt bevoksede, gror Haarene i samme Retning som paa Abernes øren. — Det voksne Menneske har rudimentære Haar over hele