Udviklingslære

179 Legemet. Hos alle af Romanes undersøgte Aber strækker Behaaringen sig til Fingrenes inderste Led, bliver sparsom paa det mellemste og mangler paa det yderste, aldeles som hos Mennesket. Haarene paa Bagsiden af Menne- skets Haand har Tilbøjelighed til Hvirvelvoksning; saa- ledes ogsaa hos Gorilla, Orang, Chimpanse. Darwin be- mærker, at der lejlighedsvis kan vokse nogle faa Haar frem i Menneskets Øjebryn, længere end de øvrige der- værende Haar, og at tilsvarende Forhold findes hos Chim- pansen og hos andre Aber. — Visdomstænderne har Til- bøjelighed til at blive rudimentære hos civiliserede Racer; hos Evropæerne er de baade mindre og senere udviklede end hos Melanesierne. Hos Gorillaen har alle tre Knuse- tænder fem veludviklede Forhøjninger; hos Chimpansen har den bageste kun fire, og hos Mennesket er det kun den forreste, der normalt har fem. Hæmningen begynder altsaa bagfra og skrider fremefter. Hos Aber og nogle andre Pattedyr er der en Gennemhulning af Overarms- benets nederste Ende, gennem hvilken Armens store Nerve, ogsaa ofte den store Pulsaare, gaar. Hos Menne- sket findes som Regel kun Spor af denne Gennem- hulning; men undertiden er der mer end Spor, og da gaar den store Nerve igennem den. Hos de laveststaaende Pattedyr, Krybdyr og Padder forekommer foran det egent- lige Brystben et Episternum; som Rudiment forekommer det hos mange andre Pattedyr, og hos Menneskene repræ- senteres det ved Baandskiver i Leddene mellem Brystben og Nøgleben og i sjældnere Tilfælde ved et Par smaa Knokler, der staar i Forbindelse med disse Baandskiver. Som vi i mange Tilfælde kan finde Organer, der i en lang Række Dyreformer er gaaet tilbage i Udvik- ling, indtil deres Virksomhed helt indstilles, saaledes kan vi i andre Tilfælde finde Organer, som allerede hos lavere Former har begyndt at udvikle sig og har fuldendt Udviklingen hos de højere. Disse sidste er altsaa ikke rudimentære; Darwin kalder dem „begyndende". Darwin betragter de rudimentære Organer som ganske unyttige; 12*