Udviklingslære

13 og Italien blev Buffon Intendant ved Jardin des Plantes, hvor han oprettede et naturhistorisk Museum. Han døde den 16de April 1788. Buffon skildrede med stort Talent Dyrenes Sæder og Ejendommeligheder; ved Aandfuldhed og varm Begejstring vakte han i vide Krese Interesse for Natur- videnskaben. Medens Dannelsen af et System, Udarbej- delsen af en Klassifikation, for Linné var Videnskabens egentlige Maal, saa søgte Buffon dette i Udarbejdelsen af en egentlig Metode. For at udarbejde en saadan til- sidesatte han Studiet af Inddelinger og Underinddelinger, i hvilket Studium Linnés Disciple ganske fortabte sig. Han studerede hver Art for sig og søgte at vinde Klarhed over de Maader, hvorpaa den varierede, over Aarsagen til, at den varierede og over Variationsgrænserne. Medens Linné gjorde Regning paa „ligesaamange Arter, som der var udgaaet Par fra Skaberens Haand tog Buffon mindre bibelsk paa Tingene og holdt Øje med de gradvise Varia- tioner. Under dette Arbejde udviklede han sig saaledes, at han fuldstændig skiftede Stilling til en Mængde af de væsentligere Spørgsmaal. Han gik bort fra Systemerne, fordi disse ikke afspejlede Naturen; han gik bort fra de „naturlige Familierfordi de ikke var naturlige, og han fandt i Organismernes Variation kun flersidige Udtryk for en ensartet Plan, eller som han senere ændrede det til, for en fælles Traad, der gaar gennem hele den levende Verden. Han gik da frem paa den Maade, at han ved Skildringen af en Dyreverden først beskrev de tæmmede Dyr, dernæst de i Evropa vildtlevende, dernæst de, der lever vildt i den øvrige gamle Verden og endelig de, der lever vildt i den ny Verden. Han skildrede Dyrenes alminde- lige Egenskaber, deres geografiske Fordeling og Aarsagen til denne. Under dette Arbejde kom han bort fra den gængse Opfattelse, der ogsaa havde været hans, at Arterne var faste og uforanderlige. Sammenligning mellem de forskellige Fastlandes Dyreverden lærte ham, at de maatte være foranderlige. Han bliver altsaa i denne Henseende