Udviklingslære

14 omvendt ad omtrent samme Vej, som den, der 100 Aar senere fremkaldte Charles Darwins Overbevisning. Buffon ser, at Evropa og Amerika kun har forholdsvis faa Dyrearter fælles, men at tilsvarende Dyreformer i stort Antal findes begge Steder. Han ser, at Mennesket er det eneste levende Væsen, hvis Natur er bøjelig nok til overalt at kunne læmpes efter de forskellige Klimater, medens Dyreformerne ændrer sig med Omgivelserne. Han ser, at ældre Dyreformer forsvinder og ny opstaar. Ogsaa dette sidste havde han fra først af benægtet; men senere ser han det rette Forhold, og særligt Amerikas Dyrearter be- tragter han som Nydannelser, fremkomne ved de samme Aarsager, der skilte Verdensdelene fra hinanden, hvorved de i Amerika værende Dyr blev prisgivne Klimatets og Omgivelsernes omdannende Indflydelse. Han ser, at „Naturen er i en uafladelig Strømning", at de svagere Arter ødelægges af de stærkere og især ødelægges af Menneskets Tyranni. Han ser, at gennem alle levende Væsner gaar en Traad, der forbinder dem; ikke engang Planter og Dyr adskilles ved nogen skarp Grænse, der er Væsner, som hverken er Planter eller Dyr. Buffon kæmper mod Formaals- eller Hensigtslæren: „Naturen er ikke underkastet Formaalsaarsager, hvorfor bortkaster den ellers ikke overflødige Dele (golde Patter i Yveret), da den dog saa ofte undlader at tilføje væsentlige Dele?“ Og han er- klærer udtrykkelig, at det for Videnskabsmanden gælder at undersøge, hvorledes noget er blevet til, og ikke, hvorfor det er blevet til. Han forsøger selv at gennemføre denne Lære, han viser, at Svinet ikke kan være blevet dannet efter en oprindelig, speciel og fuldkommen Plan, eftersom det har øjensynligt unyttige Dele, Dele af hvilke det ikke kan gøre Brug. Det har saaledes Tæer, hvis Knokler er fuldstændigt dannede og som ikke desto mindre ikke er til nogen Nytte for det. Han omtaler, at „mange Arter er bleven fuldkommengjorte eller ødelagte ved de store Forandringer i Land og Hav. Ved Naturens Gunst eller Misgunst, ved Fødemidlerne, ved Klimaets gavnlige eller