Udviklingslære

15 skadelige Indflydelse er de ikke længere, hvad de tidligere var“, og han bestemmer nærmere disse store Forandringer som bestaaende i, at „Havets Vande har frembragt Landets Dale og Bjærge; Himlens Vande, der udjævner alt, vil efterhaanden skylle alt Land ud i Havet, og Havet, der lidt efter lidt overmander Landet, vil derpaa danne ny,, tørre Fastlande, som de, paa hvilke vi bor“. Men denne Udtalelse kaldte Buffons Fjender under Vaaben. Der har i lange, lange Tider været Mennesker, som mener, at enhver, der nærer en anden Opfattelse end deres egen, skal forfølges og berøves Indtægter, Stilling og Mulighed for Avancement. Underligt nok findes den Slags Folk ogsaa i Gejstligheden; der fandtes de i hvert Tilfælde paa Buffons Tid, og det teologiske Fakultet i Paris, der i hin Tid var beskæftiget med at brænde geologiske Værker og fordømme deres Forfatter, krævede, at Buffon skulde tilbagekalde de Antagelser, „der stred mod Kirkens Lære“. Det tyder ikke paa megen Karakterstyrke hos Buffon, at han gav efter for denne Fordring; han var ikke blot Greve, meget rig, Medlem af Akademiet, Direktør for Kongens Have og for det naturhistoriske Kabinet, men han var tillige lærd, særdeles intelligent og nød den Gang et næsten enestaaende Ry og en Berømmelse som en første Rangs Videnskabsmand. Ikke desto mindre fandt han sig i 1751 at udstede følgende Erklæring: „Jeg erklærer, at jeg ikke har i Sinde at modsige Skriftens Tekst, at jeg tror fuldt og fast paa alt, der i den er for- talt om Skabelsen saavel med Hensyn til Tidsfølgen som til Begivenhederne. Jeg tilbagekalder alt i min Bog ved- rørende Jordens Dannelse og J det hele taget alt, der strider mod Moses Beretning. “ 1762, altsaa 11 Aar der- efter, fik den samme Gejstlighed Jean Calas dømt til Døden og henrettet, og Buffon blev da ved Voltaires Virksomhed belært om, hvorledes man kan kæmpe for Sandhed og Ret. Selv angreb Buffon aldrig direkte, men mellem Ordene og Linjerne giver han i sine Bøger An- visninger til Bortryddelse af mange Fordomme.