Udviklingslære

16 Stærkt paavirket af Buffon og hans Landsmand Hel- vetius er Charles Darwins Bedstefader Erasmus Darwin. Han blev 1731 født i Elton nær ved Newark, besøgte Hospitaler i London og Edinburg for at uddanne sig som Læge og nedsatte sig som saadan først i Lichfield, senere i Derby. 1757 giftede han sig første Gang; hans Hustru, som var 18 Aar, døde 1770. Elve Aar senere ægtede han en Enke, der bragte ham en Medgift af 600 £ aarlig, selv tjente han dengang over 1000 £ aarlig. Han var en høj, sværlemmet Mand med et stort, stærkt furet Ansigt; han stammede, men var ikke ked deraf, da han for- stod, at sligt kan gøre bemærket; hans Stemme var meget spæd. Han var en haard Fader og Mand. Da han ønskede at blive Medlem af Royal Society, skriver han til Josiah Wedgewood for gennem ham at opnaa det, han ønskede: „Naar jeg ønsker noget gjort, sagde en af mine tidligere Lærere, ser jeg mig om efter en Mand, der passer sine egne Sager godt, ti kan jeg overtale ham til at paatage sig det, da er jeg sikker paa at faa det gjort hurtigt og godt. Derfor henvender jeg mig til Dem.^ Han var Præsident for Lichfield botaniske Selskab og sendte i den Egenskab Meddelelser til forskellige Tids- skrifter. „Selskabet" bestod af Præsidenten og to Med- lemmer, af hvilke den ene synes at have været et temmelig mislykket Individ. Erasmus Darwin var mistroisk; han var absolut intolerant overfor andres Egoisme, hvilken han behandlede med saarende Ironi, andres Ironi kunde han derimod ikke selv taale. Han var stræng overfor sine Patienter, men vandt deres Tillid og Respekt. Han brugte gærne sin Lancet og Digitalis, lod Patienterne, selv ganske smaa Børn, spise saa meget Kød som muligt, men modarbejdede Brugen af stærke Drikke. Han var sig bevidst, at „Verden ikke regeres af den dygtige Mand, men af den aktive og den energiske". Til Menneskenes Sandhedskærlighed havde han ingen Tillid, og for religiøse Æmner havde han ingen Respekt; Læren om Menneskets Ansvarlighed opfattede han som dum kalvinistisk Overtro.