Udviklingslære

 17 Han var gæstfri, højsindet, god mod de fattige, blev indigneret ved al Uretfærdighed, afskyede Slaveri. Han satte Pris paa Poesi, men dyrkede den kun tidligt om Morgenen, da han frygtede, at sligt vilde berøve ham hans Anseelse; han havde den Ærgærrighed at ville overgaa Dryden og Pope ved at bringe Sangverset til vellydende Fuldkommenhed. Siden Lucretius (d. 51 f. v. T.) har ingen videnskabelig Forfatter før Erasmus Darwin vovet at fremsætte sin Verdensopfattelse paa Vers. Det Aar han blev gift anden Gang, besluttede han sig til at udgive første Del af „Plantehaven“ (Botanic Garden), et Digt, i hvilket han besynger Jorden omkring sin egen Bolig. Versene er godt udarbejdede; de angaar det, han saa omkring sig, og det han saa, var en saadan Fylde af Enkeltheder og Ejendommeligheder, at noget tilsvarende næppe nogensinde er fremstillet i poetisk Form. Bogens første Del kaldes „Planteøkonomi" (1791), anden Del „Planternes Elskov" (1789). Senere udgav han et Prosa- værk „Zoonomia“, der er et modent Udtryk for hans Tanker. — Til denne Erasmus Darwin har man i den senere Tid villet henføre den saakaldte Darwinisme, endog villet henføre den i den Grad, at man har sagt, at Sønnesønnens enkelte Bøger ligefrem svarer til de enkelte Kapitler i Erasmus Darwins Zoonomia, og saa meget er sikkert nok, at Læren om Kvalitetsvalg er det eneste Hovedpunkt, paa hvilket Erasmus Darwin ikke har foregrebet sin be- rømte Ætling. For at denne Lære kunde komme frem, maatte Malthus’ Opdagelse samarbejdes med Buffons Spekulationer, og kun til disse sidste kunde Erasmus Darwin have Kendskab. Ligesom Buffon, i dennes senere Periode, forkastede Erasmus Darwin den almindelige Tro paa Arternes særskilte Skabelse. Skabelsesteorien formaar ikke at forklare Abnormiteter, eller Organtillempning, eller den gradvise Overgang fra én Slags levende Væsner til en anden Slags, eller en hel Mængde andre Kendsgærninger. „Naar vi erindrer for det første Dyrenes Forvandling fra Æg til Larve, Puppe og bevinget Insekt, for det andet de