Udviklingslære

184 de højere Dyr — før Fødslen; alene af den Grund har Studiet af Fosterudviklingen saa stor Betydning, og dette Studium fik et meget stærkt Stød fremad ved Fremkom sten af Darwins Bøger. Selve den Tanke, at Fostrets Udvikling følger Slæg- tens, er dog ikke ny. Den findes allerede fremsat af Erasmus Darwin, og den findes i den ældre Naturfilosofi, der dog ikke kunde forklare Forholdet. I det 19de Aar- hundredes Begyndelse berøres den af Oken (1779—1851), der opfattede Organismerne som udviklede af en Urslim og saa, at hvert enkelt Individ begynder sin Tilværelse paa samme Maade. Endvidere af Meckel, der (1821) taler om en Lighed mellem Fostrets Udvikling og Dyre- rækkens. Gennem en Undersøgelse, om hvorvidt de højere Dyrs Kimformer gennemløber de lavere Dyrs blivende Former, behandler v. Baer Spørgsmaalet kritisk (1828). Men egentlig Fart kommer der først i Under- søgelserne med Darwins Fremtræden. Han betragter Fosterlæren (Embryologien) som en særdeles betydelig Støtte for sin Teori. I et Brev fra December 1859 skriver han: „Fosterlæren er mit Yndlingsstykke i Bogen („Arternes Oprindelse"); men Pokker tage mine Venner, om nogen af dem har ladet mig mærke det.“ I Ud- kastet fra 1844 havde han helliget den hele femte Ka- pitel. I et Brev fra 1860 skriver han: „Det er mærk- værdigt, hvor forskelligt man kan vurdere Argumenter, ti Fosterlæren er i mine øjne det, der taler stærkest for Afstamningslæren, og jeg tror ikke, at nogen af mine Anmeldere har omtalt det.“ I et andet Brev fra samme Aar skriver han, at det embryologiske Bevis er det, der i hans øjne vejer mest af alle. Den Opmærksomhed, som dette Afsnit af Darwins Bog ikke fandt i England, vakte det i fuldt Maal i Tyskland; Fritz Muller (1864) betonede meget skarpt Fosterlærens Betydning for Af- stamningstanken, og senere har den været Genstand for indgaaende Undersøgelser.