Udviklingslære

191 Hjortene om Efteraaret har fejet den bløde Hud af Tak- kerne, er disse egnede til Kampvaaben. Saasnart Kamp- tiden er endt, tager Osteoclasterne fat paa at undergrave og fælde Takkerne. Mennesket begynder sin Løbebane som et Væsen, der ligner en Protozo, et encellet Dyr; det menneskelige Æg er en simpel Celle, henved 1/5 Millimeter stor. Sæd- rimet, der befrugter denne Celle, er ligeledes selv en enkelt Celle, men overordentlig meget mindre. Befrugt- ningen medfører for Ægget en betydelig Pirring, der foranlediger en Deling; de derved fremkomne to Celler deler sig atter og bliver til fire, de fire bliver til otte, de otte til seksten og saa fremdeles, indtil der er dannet et stoit Antal forholdsvis smaa Celler. Disse slutter sig sammen i Kugleform og minder i Udseende om et Morbær; Menneskefostret ligner paa dette Udviklingstrin den ovenfor omtalte Pandorinas Protozokoloni. Senere ordner Cellerne sig i regelmæssige Lag, hvorved hele Samlingen antager Form af en hul Kugle, Blastula, og Fostret minder paa dette Trin om Volvox. — Hos lavere Dyr og forskellige Hvirveldyr, dog ikke hos Pattedyrene, bliver den ene Side af Kuglen snart ligesom trykket ind, hvorved Fostret faar Form som en dobbeltvægget Sæk, en Gastrula. — Den omtalte Menneskekim sondrer sig i flere Lag og er nu ikke længere en Protozo, men en Metazo, et flercellet Dyr med væsentlig de samme anato- miske Egenskaber som Polyperne; det er et dobbelt- vægget Legeme med et ydre Lag og et indre Lag samt en Hulning, som er den første Fordøjelseshule. Mellem de to Lag Celler dannes efterhaanden et tredje Lag, der udskiller sig enten fra det ene af de to ældre Lag eller fra dem begge. Fra disse tre Lag Celler dannes alle det voksne Menneskes Væv og Organer; af det ydre Lag udvikles Rygmarv, Nerver, Hud osv., fra det indre Lag udvikles Fordøjelseskanal, Lever, Lunge osv., og fra det mellemste Lag stammer Muskler, Knogler, Sener, Blod- kar osv.