Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
192 Hos de flercellede Organismer er Arbejdsdelingen fremtrædende, Ernæring og Formering besørges af hver sine Organer, men iøvrigt er Forskellen paa de to Klasser Organismer kun en Gradsforskel, idet en begyndende Arbejdsdeling kan spores hos nogle encellede Kolonier. Hos Metazoerne fører imidlertid Celledelingen til Dan- nelsen af forskellige Slags Celler, idet Cellerne i en Koloni, hvis enkelte Medlemmer er indbyrdes forbundne, naturlig tvinges ind paa en Arbejdsdeling, som en videre Udform- ning af den Arbejdsdeling, der allerede gør sig gældende hos de encellede, hvor Kærnen og Protoplasmet har hver sin Funktion. Endelig finder vi hos de flercellede Orga- nismer kønslig Formering, bestaaende i, at to uensartede Celler smælter sammen, hvorpaa der begynder en Celle- deling, der lidt efter lidt opbygger det eller de ny Indi- viders Væv og Organismer. Dog er den kønslige For- mering ikke den eneste, der forekommer hos flercellede Organismer, og den er kun gradvis forskellig fra den til- svarende Proces hos nogle af de encellede, hvor to, tre eller flere Organismer af samme Art kan smælte sammen til en Masse, hvorefter der udvikler sig „Sporer" af For- ældrenes Type. Man kan derfor, set fra et fysiologisk Synspunkt, sige, at ethvert flercellet Dyr begynder sit Liv som et encellet, og enhver flercellet Plante begynder sit som en encellet. Denne Kendsgærning har Udviklings- læren ført ud i sine Konsekvenser, idet den opkastede Formodningen om, at de højere Organismer gennemløber de samme Udviklingstrin som de lavere, indtil de naar saa vidt frem, at deres højere Egenskaber begynder at udfolde sig. Huxley, der nærmere beskriver Hundeæggets Udvikling, siger: „Ethvert andet Hvirveldyrs Udviklings- historie, et Firbens, en Slanges, en Fisks eller Frøs viser os det samme. Der er i Begyndelsen altid et Æg, væ- sentlig af samme Bygning som Hundens; i Ægget ind- træder en Spaltning, hvis sidste Resultat giver Materialerne til at opbygge det unge Dyrs Legeme, og dette opbygger sig om en oprindelig Længdefure, i hvis Bund Rygstrængen