Udviklingslære

193 dannes. Derpaa indtræder en Periode, hvor alle Hvirvel- dyrs Unger ikke blot ligner hverandre i ydre Skikkelse, men ogsaa i Bygningens samtlige Hovedtræk, og de ligner tilmed hverandre saa meget, at Forskellen er ganske ubetydelig, hvorimod de i Udviklingens videre Løb mer og mer kommer til at afvige indbyrdes. Det er her en almindelig Lov, at jo mer Dyrene i voksen Tilstand ligner hverandre, desto længere vedbliver deres Fostre at ligne hverandre. Saaledes ligner Slangernes Fostre Frøernes i længere Tid, end de ligner Fuglenes. Hun- dens Fostre ligner Kattens længere, end de ligner Fuglens, Pungrottens eller Abens......Menneskets Oprindelses- maade og første Udviklingstrin er utvivlsomt lig de Dyrs, der umiddelbart staar under det i Dyrerækken .... Det varer meget længe, før et ungt menneskeligt Væsens Legeme let kan adskilles fra Hundefostrets .... og først paa et endnu senere Tidspunkt viser Menneskefostret kendelig Forskel fra Abefostret. “ Paa det egentlige Gastrul-Standpunkt (S. 191) bliver mange flercellede Dyr staaende; de vedbliver altsaa gennem hele Livet at minde om en aaben Dobbeltsæk. Sækkens Aabning er Dyrets Mund, det inderste Lag Celler dets Mave og det yderste Lag dets Hud. Hos alle de andre Dyr, hvis Udvikling skrider videre frem, begynder den omtalte Organdannelse, og dermed begynder tillige den forskelligartede Bygning; Orme, Pighudede, Bløddyr, Led- dyr, Hvirveldyr adskiller sig fra hinanden. Træk, der t. Eks. hos Fisk er blivende, forekommer som midler- tidige hos de højere Hvirveldyr; saaledes antager Blodkar, der udgaar fra Hjærtet, Form som Gællebuer, hvorved Blodet ledes rundt gennem Gællerne for derved at iltes. Hos alle eksisterende Fisk er denne Ordning blivende; hos de luftaandende Dyr vilde den imidlertid være unyttig, og saavel Halsens Gællespalter som Blodkarrenes Gælle- buer forekommer hos deres Fostre kun som et midlertidigt Udviklingstrin, men saalænge det findes hos Fostrene, er disses Hjærte bygget som Fiskenes. Menneskefostrets Udviklingslære. 13