Udviklingslære

194 Hjærte er oprindelig et simpelt Rør ligesom Ormenes, derefter bliver det todelt ligesom Fiskenes, senere faar det tre Kamre som Amfibiernes og endelig fire Kamre som Fuglenes og Pattedyrenes. Andre Omdannelser fore- gaar med Skelet, Hjærne, Sanseorganer og de øvrige Legemsdele. — Blandt de hvirvelløse Dyr kan paavises ganske analoge Forhold. Saaledes fremhæver R. Bergh som et af de mest slaaende Eksempler en Gruppe Hav- snegle, der er fuldstændig nøgne, d. v. s. de mangler Skal; ved Hjælp af et Svømmesejl svømmer deres Larver om i Vandets Overflade forsynede med en hueformet eller spiraldrejet Skal og et Laag, hvilke de senere mister. Man skulde altsaa tro, at man i disse Larver havde unge skalbærende Snegle for sig. Samme Forfatter hen- leder ligeledes Opmærksomheden paa Søliljerne, af hvilke nogle Former er fastsiddende, stilkede, medens andre er fritlevende, ustilkede. Comatula, der hører til disse sidste, gennemgaar imidlertid i sin Udvikling et Stadium, hvor den fritsvømmende Larve sætter sig fast med en Stilk og tillige i andre Henseender ligner de stilkede Former. Først efter at den i nogen Tid saaledes har været fast- hæftet, antager den sin endelige Form. Udviklingslæren har givet den første rimelige For- klaring paa de individuelle Omdannelser. Den forklarer dem som nedarvede Afstamningsejendommeligheder og forklarer dem alle paa samme Maade. Selv Tilfælde, hvor det voksne Dyr er lavere organiseret end Larven, stemmer med Læren; ti Udvikling fører altid til Til- læmpelse efter Livsforholdene, men den fører ikke altid opad. Ingen anden Teori har givet en blot tilnærmelses- vis saa fyldestgørende Forklaring paa Organismernes Om- dannelser som den, at Individets Udvikling er et Uddrag af Stammens Udvikling i de skiftende Jordbundslag. Fisk med Amfibietræk findes i de øvre Silurlag, i de yngre Kullag findes de mest fiskelignende Former af Amfibier, i de derefter følgende Lag kommer de højere, Salamander- lignende Former og endelig i Tertiærlagene de højeste