196
Nervecelle, et tredje til Blodcelle. Men Cellernes Ind-
ordning under Helheden er i Dyret eller Planten langt
større end Individets Indordning under Samfundet. I
dette kan det tilsyneladende saa selvstændige Individ
paavirkes af Tidsaanden, af Ændringer i Samfundsforhol-
dene, af Klima, Sundhedstilstande, Næring, Bolig, Under-
visning, men alt dette er dog intet mod Cellens Afhængig-
hed af Dyre- og Planteorganismen. Endelig betoner Hert-
wig, at de forskellige Dyrestaters afvigende Organisation
og Beskaffenhed lader sig forklare ved Ejendommelig-
hederne ved de Dyr, der danner dem (Myrestater, Bi-
stater og indenfor Menneskesamfundene romanske Stater,
gotiske, slaviske, mongolske, malayiske osv). Paa samme
Maade afhænger det af Cellens Ejendommeligheder, hvil-
ken Dyreart, der opstaar af den.
Studierne over Individets Udvikling fra dets første
Kimanlæg hører særlig til det tyske Folks vigtigste Bidrag
til Udviklingslæren. Disse Studier faar fast Grund med
C. F. Wolff (1759) og med C. E. v. Baer (1819), og de
er senere bievne videreførte med stor Energi. Ikke desto
mindre kunde Hæckel med Rette (1868) stille sine Lands-
mænd det Spørgsmaal: „Hvad véd vore saakaldte „dan-
nede" Krese om disse vigtige biologiske Kendsgærninger,
om dette uundværlige Grundlag for Forstaaelsen af deres
egen Organisme? Hvad véd vore spekulative Filosofer og
Teologer derom? Ja, hvad véd selv de fleste Naturforskere
derom?" Hæckel havde blot ikke behøvet at begrænse
Spørgsmaalet til sine Landsmænd.