Udviklingslære

205 gik paa alle fire, andre gik lejlighedsvis eller sædvanlig- vis paa to, oprejst som Fugle. — Af Pattedyr findes Næbdyr og Pungdyr, men de er lave og krybdyragtige, af Størrelse som fra en Muldvarp til en Kanin, samt nogle sparsomme Rester af egentlige Pattedyr. Af Fugle har man funden Archæopteryx (ved Solenhofen), den havde Tænder, Kløer paa Fingrene. Halen er lang og Hale- hvirvlerne fri; paa disse er Styrefjerene anbragt parallele, to og to paa hver Hvirvel, medens hos Nutidens Fugle Halen er kort og Styrefjerene anbragte vifteformigt. Kridtperioden. Ammoniter og Belemniter uddør med denne Periode, ligeledes uddør samtlige Kæmpeøgler. De ganoide Fisk bliver sjældne, Hajer af moderne Type hyp- pige, men de egentlige Benfisk bliver nu de herskende. De flyvende Krybdyr opnaar deres betydeligste Størrelse, ogsaa Havkrybdyrene er større end i Juraperioden, men de er mindre talrige. Virkelige Krokodiller viser sig. Flere Slags Fugle er fremkomne, men de har alle Tænder og yderst ringe Hjærne. Pattedyrene bliver ogsaa tal- rigere, men spiller endnu ingen væsentlig Rolle. Træ- sorter med haardt Ved findes, men de er forskellige fra de nuværende. Tertiærperioden. Af Krybdyrene findes kun de nulevende Former. Benfiskene er overvejende; de øvrige er næsten uddøde. Ogsaa de krybdyragtige Fugle er ud- døde. De højeste Blomsterplanter er fremherskende, og det samme er Tilfældet med de højeste Insekttyper. I Grønland voksede dengang Magnolier. Perioden deles i Eocentiden, derefter Oligocen-, Miocen- og Pliocentiden; hvert af disse Afsnit har sine egne Pattedyr, der er for- skellige fra det foregaaende og fra det efterfølgende Af- snits. Arterne specialiseres mer og mer. Allerede i Eocenlagene findes Slanger og kæmpemæssige’ egentlige Pattedyr. I de følgende Afsnit begynder Pungdyrene at blive sjældnere, men allerede i Pliocenlagene begynder