Udviklingslære

206 mange store Pattedyr at forsvinde. Gennemsnitstempera- turen falder, og Kvartærtiden indledes med en Istid. Det var især da H. Rink (f. i Kbhvn. 1819) udgav sin Bog „Grønland geografisk og statistisk beskrevet“ (1857) og i denne behandlede Isens Masse, Udbredelse og Bevægelse paa Grønland, at man fik Forstaaelse af Istiden. Kvartær- tidens Aflejringer deles i to Afsnit: Diluviallagene, d. e. Istidslagene, og Alluviallagene, d. e. Nutidslagene. I Di- luvialtiden levede Mammutdyret, det tohornede Næshorn, Hulebjørnen, Uroksen, Kæmpehjorten, den sabeltandede Tiger, det kæmpemæssige Dovendyr og Panserdyret. Blandt Tertiær-Pattedyrene kan nævnes: Amphicyon, Hunde, der var Saalegængere som Bjørnen, men iøvcigt mer Hunde end Bjørne, medens Hyænorctos var mer Bjørne end Hunde. Cynodon og Cynodictis, der forbinder Hundens Egenskaber med Desmerkattens. Af tre Arter Ictitherier, som Gaudry fandt ved Pikermi, var den ene Art mer Desmerkat end Hyæne, den anden Art halvt Hyæne, halvt Desmerkat, den tredje mer Hyæne end Desmerkat. En Drøvtygger, Hyænoschus fjærnede sig kun lidt fra de Tykhudede. Det mægtige Rovdyr, Ma- chairodus, Sabelkat, der har sit Navn efter Overkæbens mægtige Hjørnetænder, var maaske i Stand til at optage Kampen med Tidens mægtigste Dyr: Dinotheriet, et elefantagtigt Dyr fra Pliocen- og Miocentiden. Det besad mægtige Stødtænder i Underkæben; de var kegleformede og nedadrettede. Kindtænderne minder om Tapirernes. Gaudry har beregnet dets Højde til 4J/2 Meter. Blandt Dinotheriets nærbeslægtede var Mastodonten; nogle af dens Arter har fire mægtige Stødtænder, to i Overkæben og to i Underkæben, i andre Henseender minder dens Tandforhold om Hovdyrenes (Miocentiden). Endvidere Mammuten, hvis Kadaver endnu kan findes indefrossent i Siberien. Den levede i Begyndelsen af Kvartærtiden; dens Stødtænder, der havde Tilbøjelighed til at krumme sig, kunde have en Længde af 3 Meter. Dens Knokler og Tænder er enkeltvis fundne i Danmark. Endnu ældre var