Udviklingslære

208 ubetydelige. Mange af de uddøde hestagtige Dyregrupper er repræsenterede ved flere Arter. Af Slægten Hipparion, der levede sammen med Miohippus i den ældre Miocentid og i Pliocentiden, kendes saaledes tyve Arter, af Pliohippus kendes fire Arter. Alle Arter, der levede før den yngre Miocentid, har Kindtænder med flere Rødder; de senere har prismatiske Kindtænder; af en Overgangsform (Mery- chippus) har man funden Tænderne, men intet andet. Springet mellem vore Krokodiller og vore Firben synes meget stort; ikke destomindre er det lykkedes Huxley at paavise Forbindelsen mellem dem. De tre nulevende Krokodilformer: Krokodil, Alligator og Gavialis fandtes allerede i Eocentiden, i Kridtlagene findes en nærbeslægtet Art, Holops. Fra Kridttiden og ned til Liaslagene fandtes en anden Gruppe Slægter, som i deres anatomiske Bygning staar mellem Nutidens Krokodiller og de ældste, der overhovedet er fundne. Disse fore- kommer i de under Liaslagene liggende Triaslag; de har Egenskaber, der minder om visse Firben, især om det nyzeelandske: Hatteria, og de ligner paa adskillige Punkter Dinosaurerne. — Ogsaa Næshorns- og Hjortgrupperne yder Bidrag til at udfylde Hullerne mellem nulevende Former og de nærmest beslægtede. „Takkernes Udvikling i de geologiske Perioder er de samme som hos Individerne af de levende Hjortarter". Marsh fremhæver (i Følge Wallace), at Tilstede- værelsen af Fremskridt indenfor Amerikas Pattedyrverden fra Begyndelsen af Tertiærtiden og til Nutiden godtgøres ved Hjærnens Tiltagen. De ældste kendte Pattedyr havde alle en meget lille Hjærne; hos adskillige af dem er Hjærnen relativt mindre end Krybdyrenes. Derpaa be- gynder en almindelig Vækst af den store Hjærne; den udrustes efterhaanden med talrigere Vindinger og skrider derved frem saavel i Kvalitet som i Kvantitet. Gaudry, hvis Stilling til Darwin og til Afstamnings- læren ovenfor er berørt, skriver: I den tertiære Periode, hvor Pattedyrene er herskende, deler disse sig i Næb-