Udviklingslære

dyr og Pungdyr, hvilke er de ældste, og Placentadyr, d. e. Dyr med udviklet Moderkage. I Evropa forsvinder Pungdyrene fra Periodens Midte. Naar de betragtes som lavere organiserede end Placentadyrene, er det fordi Fostret fødes ufuldbaarent, saa det er nødvendigt for Moderen efter Fødslen at opbevare det i en Pung under Bugen. Spørgsmaalet om, hvorvidt de Dyr, der har ud- viklet Moderkage, er omdannede Pungdyr, rejser sig na- turligt, naar vi ser, at mange forstenede Rovdyr har Pla- centaegenskaber, men Kindtænder som Pungdyr, naar vi ser, at Proviveraen, der minder om Desmerkatten, knytter sig til Pungdyrene gennem sin Hjærne og sine Tandforhold, naar man ser, at Arctocyon havde en Pungdyrhjærne, men ved andre Enkeltheder nærmer sig Placentadyrene. „Disse Dyr synes mig ganske gaadefulde, med mindre man i dem kan se Pungdyr, der er bievne placentære, og som har bevaret en Del af deres gamle Egenskaber. I Sandhed, for at kunne forstaa, at et Pungdyr omdanner sig til et Placentadyr, er det tilstrækkeligt at formode, at Fostrets Aandesæk, i Stedet for at hæmmes i sin Udvik- ling, gradvis tiltager. Jeg forstaar ikke Pungdyret isoleret betragtet, jeg forstaar det som repræsenterende Overgangen til Placentadyret; et Aandesæks-Rudiment synes mig at være i Uoverensstemmelse med Naturens sædvanlige Har- moni, hvis det ikke er bestemt til en smuk Dag at gøre Nytte, naar Pungdyret er blevet Placentadyr. “ Man vil indrømme, at i højere Grad kan en Tilhænger af Ska- belsesplanen ikke nærme sig Afstamningslæren, men Gaudry hører da ogsaa til dem, >der med lidenskabelig Beundring læste „Arternes Oprindelse" og „i denne Bog fandt en Mængde Iagttagelser og Tanker, som stemmer med det, han havde læst af Fortidens Jordlag." Efter det anførte Citat fortsætter Gaudry paa følgende Maade: De Tykhudede hører til de Placentadyr, der har spillet den største Rolle i Tertiærtiden. De er i vor Tid lidet udbredte, og de staar hverandre fjærnt, „men gaar vi ned i de geologiske Perioder, da ser vi Hullerne ud- Udviklingslære. 14