Udviklingslære

234 Grenen med den store Taa ligesom Aberne. Der gives Stammer, som roer med Fod og Tæer, og nyfødte Børn „kan fastholde en Ske ligesaa stærkt med den store Taa som med Tommelfingeren. “ Forskellen paa Haanden og Foden beror paa Knokler- nes og paa Musklernes Bygning. Fodrodsbenene er byggede anderledes end Haandrodsbenene, og Fodens Bevægmuskler anderledes end Haandens; men i disse Henseender er hen- holdsvis For- og Baglemmernes Endeorganer ensbyggede hos Menneske, Abe og Halvabe. Haandrodsbenene er hos Menneskene ordnede i to Rækker, 4 i hver, og de er væsent- lig lige store. Knoklerne i den første Række er ordnede Side om Side, og de danner sammen med Underarmsbenene Haandleddet. De tilsvarende Fodrodsben er ikke ordnede Side om Side, og der er kun tre. Det ene udsender det stærkt fremtrædende Hælben; det andet hviler med sin ene Flade paa dette og danner med den anden i Forbin- delse med Lægbenet Ankelleddet, medens den tredje fremadrettede Flade ved en indskudt Knokkel er skilt fra den næste Række Fodrodsben. I denne Henseende er Gorillaens saakaldte „ Hænder“ paa Baglemmerne bygget paa samme Maade som Menneskets Fod. — Saavel de vigtigste Bøjemuskler, ved hvis Hjælp Næverne knyttes, som de vigtigste Strækkemuskler i Haanden er lange Muskler, d. v. s. deres kødede Del ligger i Armen og er fæstet til dens Knokler, men de fortsættes i Sener og Baand, som gaar ud i Haanden og dér knyttes til de Knokler, som skal bevæges. Disse Muskler holder sig sondrede fra hverandre i hele deres Længde. Derimod er i Foden den ene tilsvarende Bøjemuskel og den ene tilsvarende Strækkemuskel kort; deres kødede Del ligger ikke i Benet men i Fodryggen og Fodsaalen. Tillige forener Træenes store Bøjemuskel sig i Fodsaalen med den store Taas Bøjemuskel, og endelig besidder Foden en særskilt Fodmuskel. En Undersøgelse af Gorillaens Bag- lemmer viser nu, at de ogsaa i denne Henseende er byg- gede som Menneskets Fod. Gorillaen har virkelige Fødder