Udviklingslære

233 vedrørende Mennesket, men han tror ikke, at han nogen- sinde vil komme til at gøre Brug af dem. Den Bevæ- gelse, som Huxleys og Hæckels Bøger vakte, var imidlertid saa stor, at Darwin i Tiden omkring 1869 begyndte at ud- arbejde Bogen „Menneskets Oprindelse". Den udkom i Februar 1871; anden stærkt ændrede Udgave udkom 1874. I Indledningen til Bogen henleder han Opmærksomheden paa det Resultat, til hvilket allerede Lamarck var kommen, nemlig at Mennesket stammede fra en lavere Art, og han skriver med Hensyn til Hæckel: „Næsten alle de Slutnin- ger, til hvilke jeg er kommen, finder jeg bekræftede hos Hæckel, hvis Kundskaber er langt fyldigere end mine.“ Ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, da Kend- skabet til de højere Aber endnu var meget ufuldstændigt, havde Blumenbach søgt at opløse Linnés Gruppe „Prima- terne" i to Grupper: 1) de tohændede (Menneskene), 2) de firhændede (Aberne), hvorved Mennesket altsaa blev befriet fra et generende Naboskab. Cuvier havde sluttet sig hertil, hvorimod Lamarck fastholdt den ældre Inddeling. Lamarck derimod „indledede en ny Periode ved atomstøde den Opfattelse, at Mennesket var Skabningens Midtpunkt, det hvorom alt drejede sig, og for hvis Skyld det hele var skabt, aldeles som Kopernikus indledede en ny Periode ved at omstøde den Opfattelse, at Jorden var Tilværelsens Midtpunkt, hvorom hele Tilværelsen drejede sig. Og ligesom Koperniks Opfattelse fik sin mekaniske Begrun- delse ved Newtons Tyngdelære, saaledes fik Lamarcks Opfattelse sin mekaniske Begrundelse ved Darwins Ud- vælgelseslære" (Hæckel). Denne Skælnen mellem To- hændede og Firhændede tilintetgjorde Huxley, idet han paaviste, at de saakaldte firhændede Dyr i Virkeligheden er tohændede. Spørgsmaalet, om et Lem er en Haand eller en Fod, kan ikke afgøres ved en Henvisning til Brugen af vedkommende Lem. Der gives nogle Menneske- stammer, der kan bruge Foden som Gribefod, og der gives mange, som under Klatring omfatter Træet eller