Udviklingslære

235 med en bevægelig Stortaa; dens Baglemmer ender i Gribefødder, ikke i Hænder; dens Fødder adskiller sig kun fra Menneskets ved den større Bevægelighed og ved Delenes sekundære Ordning. — Gaar vi videre ned i Rækken, da viser det sig, at Orangens Haand og Fod er i sin Bygning mere forskellig fra Gorillaens, end denne er fra Menneskets. Resultatet af Huxleys Undersøgelser blev da en Bekræftelse paa den af Darwin fremsatte Formodning, at Mennesket staar langt nærmere ved Aberne end disse ved Hunden, og at Mennesket i hver enkelt synlig Ejendommelighed afviger langt mindre fra de højere Aber, end disse afviger fra de lavere Med- lemmer af samme Klasse indenfor Primaternes Gruppe. Det var dog ikke blot et mangelfuldt Kendskab til de højere Aber, der hindrede den rette Forstaaelse af Mennesket som Naturvæsen; ogsaa andre Omstændigheder gjorde sig gældende. Blandt disse spillede Autoritetstro en betydelig Rolle saavel i England som paa Fastlandet. I den videnskabelige Verden hænder det af og til, at en betydelig Mand, undertiden maaske endog blot en Mand, der har formaaet at skaffe sig Betydning, behersker Sin- dene saaledes, at han i nogen Tid kan hæmme Opfattel- ser, der ikke stemmer med hans egen. Omkring 1850 nød i England ingen Naturforsker en saa mægtig Anseelse som Richard Owen; hans Dygtighed som Anatom var overordentlig og hans Flid usædvanlig. Dels i Kraft af egen Autoritet og dels ved at støtte sig til Cuviers Navn søgte han paany at sætte en dyb Kløft mellem Menne- skene og Aberne. Han havde dels i det linneiske Selskab (1857) og dels i en Bog, han lidt senere udgav, fremsat sine Beviser. Bogen indeholdt en ny Klassifikation af Pattedyrene; han grundede sin Inddeling paa Hjærnens Bygning og fremadskridende Vækst og isolerede Menne- sket fuldstændig fra Aberne, idet Menneskehjærnen i ikke mindre end tre meget væsentlige Henseender skulde ad- skille sig fra Abernes. Han tog intet Hensyn til, at