Udviklingslære

236 allerede Geoffroy St. Hilaire havde set, at de ægte Aber med Hensyn til Legemets Bygning staar Mennesket langt nærmere end de staar Halvaberne; Geoffroy havde været Cuviers Modstander (S. 27) og nød langtfra dennes Anseelse. Huxley optog resolut Kampen mod Owen. 1858 havde han i et Møde i Royal Society, hvilket blev ledet af Owen som Præsident, godtgjort, at Owens Opfattelse af den menneskelige Hovedskals Bygning var urigtig. Da nu Owen i et Møde i „det britiske Selskab til Viden- skabernes Fremme" (28 Juni 1860) paany vilde fastslaa Forskellen mellem Mennesker og Aber, rejste Huxley sig og paaviste Nødvendigheden af at skælne mellem Kendsgærningerne og de Slutninger, man drog af dem. Med Hensyn til Kendsgærningerne maatte man spørge, hvilken Forskel i Bygning der er paa Men- neskets og de højere Abers Hjærne; først derpaa kunde man komme til Spørgsmaalet om, hvilken Værdi denne Forskel har i systematisk Henseende. Dernæst paaviste han, at de tre Ejendommeligheder, som Owen mente at have fundet udelukkende hos Mennnesket, og som denne støttede sig paa, naar han ytrede: „Gorillaens Hjærne er mere forskellig fra Menneskets end fra Hjærnen hos de lavere staaende og mest problematiske af Slægten firhændede", at disse Ejendommeligheder ikke alene findes i Abehjærnen, men de er hos de højere Aber ofte endog mere udviklede end hos Mennesket. Han gik videre og viste, at Naturen i Abernes Hjærne har forsynet os med en næsten fuldstændig Kæde fra Hjærner, som i deres Bygning kun staar lidt højere end Gnavernes, og til Hjær- ner, der kun staar lidt lavere end Menneskets. Ganske fuldstændig er Kæden dog ikke; der findes virkelig en Kløft, men denne ligger mellem de lavere og de laveste Aber (Halvaberne) og paa ingen Maade mellem Mennesket og de menneskelignende Aber. Hos Halvaberne kan nemlig den lille Hjærne ses ovenfra; den dækkes ikke helt af Baghovedlapperne, hvilket er Tilfældet hos de ægte Aber og hos Menneskene. — I Modsætning til Owen paa- stod da Huxley, at Gorillaen i sin Bygning staar Mennesket