Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
237 nærmere end den staar de lavere Aber, og han lovede at føre Bevis for denne Paastands Rigtighed. Beviset førte han tre Aar senere i „Menneskets Stilling i Naturen". Owen søgte endnu nogen Tid at fortsætte Kampen; men det mislyk- kedes fuldstændigt; hans Stilling som herskende Autoritet var knækket. Striden mellem de to betydelige Mænd førte imidlertid ved den Opsigt, som den overalt vakte, til, at man rundt om i Evropa og Amerika begyndte at undersøge Sagen og i meget kort Tid tilvejebragte et be- tydeligt Materiale til Spørgsmaalets Afgørelse. — Noget eksisterende Mellemled mellem Gorillaen og Mennesket kendes ikke, men man kender heller intet Mellemled mel- lem Gorillaen og Orangen eller mellem denne og Gibbonen. Bygningsligheden mellem Mennesket og de højere Aber er imidlertid saa stor, at den berettiger os til at betragte Mennesket som en Familie ved Siden af disse, og det adskiller sig mindre fra dem, end de adskiller sig fra andre Familier af samme Orden, saa der er ikke engang nogen zoologisk Grund til at anbringe Mennesket i en Orden •for sig selv og endnu mindre til at lade det udgøre en særskilt Underklasse, som Owen vilde. Resultatet af sine Undersøgelser sammendrager Huxley i den Opfattelse, at da Mennesket ved sin Bygning ikke staar Dyrene fjær- nere, end disse indbyrdes staar hinanden, saa synes deraf at følge, at hvis man kan opdage nogen fysisk Aarsag, ved hvilken Slægter og Familier af almindelige Dyr er blevet frembragt, saa er denne Aarsag tilstrækkelig til ogsaa at gøre Rede for Menneskets Oprindelse. Den eneste Teori, der paaviste en saadan Aarsag, var Darwins; ti Lamarcks Lære var blandet med saa mange absurde Ting, at Huxley ikke mente, at den kunde komme i Betragt- ning, og han slutter sig da til Darwins Opfattelse, at der gives en Udvælgelse gennem Tillempelser, og at denne er tilstrækkelig til i Tidens Løb at frembringe Slægtsforskel- ligheder. „Det er ikke mig“, siger han, „der grunder Menneskets Værdighed paa dets store Taa, eller antyder, at vi er fortabte, hvis Abehjærnen er bygget som vor“.