Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
nærmere end den staar de lavere Aber, og han lovede at føre
Bevis for denne Paastands Rigtighed. Beviset førte han tre
Aar senere i „Menneskets Stilling i Naturen". Owen søgte
endnu nogen Tid at fortsætte Kampen; men det mislyk-
kedes fuldstændigt; hans Stilling som herskende Autoritet
var knækket. Striden mellem de to betydelige Mænd
førte imidlertid ved den Opsigt, som den overalt vakte,
til, at man rundt om i Evropa og Amerika begyndte at
undersøge Sagen og i meget kort Tid tilvejebragte et be-
tydeligt Materiale til Spørgsmaalets Afgørelse. — Noget
eksisterende Mellemled mellem Gorillaen og Mennesket
kendes ikke, men man kender heller intet Mellemled mel-
lem Gorillaen og Orangen eller mellem denne og Gibbonen.
Bygningsligheden mellem Mennesket og de højere Aber
er imidlertid saa stor, at den berettiger os til at betragte
Mennesket som en Familie ved Siden af disse, og det
adskiller sig mindre fra dem, end de adskiller sig fra andre
Familier af samme Orden, saa der er ikke engang nogen
zoologisk Grund til at anbringe Mennesket i en Orden
•for sig selv og endnu mindre til at lade det udgøre en
særskilt Underklasse, som Owen vilde. Resultatet af sine
Undersøgelser sammendrager Huxley i den Opfattelse, at
da Mennesket ved sin Bygning ikke staar Dyrene fjær-
nere, end disse indbyrdes staar hinanden, saa synes deraf
at følge, at hvis man kan opdage nogen fysisk Aarsag,
ved hvilken Slægter og Familier af almindelige Dyr er
blevet frembragt, saa er denne Aarsag tilstrækkelig til
ogsaa at gøre Rede for Menneskets Oprindelse. Den eneste
Teori, der paaviste en saadan Aarsag, var Darwins; ti
Lamarcks Lære var blandet med saa mange absurde Ting,
at Huxley ikke mente, at den kunde komme i Betragt-
ning, og han slutter sig da til Darwins Opfattelse, at der
gives en Udvælgelse gennem Tillempelser, og at denne er
tilstrækkelig til i Tidens Løb at frembringe Slægtsforskel-
ligheder. „Det er ikke mig“, siger han, „der grunder
Menneskets Værdighed paa dets store Taa, eller antyder,
at vi er fortabte, hvis Abehjærnen er bygget som vor“.