Udviklingslære

240 han vilde ikke se Sporene af Menneskets Færden før Is- tiden, og han vilde heller ikke have, at andre skulde se dem. Fra 1839 havde en Franskmand, Boucher de Perthes, i Diluviallagene funden raat tilhugne Spydspidser, Pile- spidser, Kiler osv. af Flint sammen med Knokler af Mam- muth, Urokse og andre uddøde Pattedyr. Da Jordlaget, i hvilket disse Genstande fandtes, var uforstyrret ved deres Opgravning, maatte dette opfattes som Vidnesbyrd om, at Mennesket havde levet sammen med de nævnte Dyr. Fra 1842 sendte han Gang paa Gang Meddelelse om sine Fund til Videnskabernes Akademi og bad, om dette vilde lade en Kommission af Sagkyndige undersøge Sagen. Henvendelserne nyttede intet, da Autoriteterne havde af- gjort Sagen paa Forhaand. Boucher fortsatte imidlertid sine Undersøgelser, oprettede et Museum, rejste meget, besøgte blandt andre Worsaae i Danmark og Nilsson i Sverrig, og efterhaanden tiltrak hans Arbejde sig saa megen Opmærksomhed i Udlandet, at Englands betydeligste Naturforskere i 1859, samme Aar som Darwins Bog ud- kom, rejste til Frankrig for at undersøge Sagen paa Stedet. De bekræftede fuldt ud Ægtheden og Rigtigheden af Bouchers Udgravninger, og først da blev de franske Videnskabsmænd befriede fra deres Autoritetstro og be- skæftigede sig med Sporgsmaalet. Deres træge Modstand var saa meget mærkeligere, som Flourens selv forlængst havde indrømmet, at Cuvier havde taget fejl med Hen- syn til Aberne; der havde virkelig levet Aber i Tertiær- tiden. Og dertil kommer, at allerede ved Aarhundredets Begyndelse havde man i Grotter i Sydfrankrig funden Menneskelevninger sammen med Levninger af uddøde Dyr, og 1830 var lignende Fund gjorte i belgiske Grotter. Ja, da de omtalte engelske Videnskabsmænd i 1859 var vendte hjem, blev man opmærksom paa, at en engelsk Samling de sidste hundrede Aar havde rummet Genstande af samme Beskaffenhed som de, der blev fundne ved Sommefloden; disse Genstande var fundne i en engelsk