Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
239 Undersøgelser vedrørende dette Spørgsmaal standsedes i lang Tid ved en hæmmende Autoritetstro. Cuvier havde erklæret, at der ikke havde eksisteret Mennesker for Is- tiden, og at der ikke havde eksisteret Aber i Tertiærtiden. Med Hensyn til dette sidste skal det straks fremhæves, at man i Miocenlagene i Frankrig, Svejts og Steyermark har funden to Abearter, der er nær beslægtede med Gib- bonen; den ene har Størrelse som et Menneske og ligner ifølge Lartet i sine Tandforhold Mennesket mer end alle levende Abearter. I Amerika har man i 70erne funden hele Rækker forstenede Halvaber i Jordlag fra den tidligste Tertiærtid. Blandt dem findes én, Homunculus, med be- tydelig Hjærnehule, og paa Madagascar har man funden én iøvrigt fornylig uddød Art (Nesopithecus), der har Abe- hoved men Halvabetandsæt. Antallet af fundne forstenede Aber er i Øjeblikket ikke ringe. Denne Del af Cuviers Teori var altsaa ikke ganske heldig; men den havde ikke faaet nogen synderlig Betydning undtagen for de af hans Disciple, der vedblev at antage, at der ikke var nogen Overgang fra den ene Jordperiode til den anden. Mere Ulykke gjorde den anden Paastand: at der ikke havde levet Mennesker før Istiden, da Skabninger fra én Jordperiode ikke kunde holde sig ind i den næste. Cu- vier havde en højt anset Discipel, Flourens, der var Sekre- tær i det franske Akademi og som saadan havde betydelig Indflydelse; han har Æren af i omtrent en Snes Aar at have hindret Kendskabet til det forhistoriske Menneske. Det fortælles, at i Aarene omkring den Tid, da Fransk- manden Hittorff (d. 1867) havde bevist, at den gamle græske Arkitektur var flerfarvet, rejste en Arkæolog, en bestemt Modstander af denne ny Lære, gennem Græken- land. Da en af hans Ledsagere var krøbet op paa et Tempel for at undersøge det, raabte Arkæologen til ham: „Finder De noget Spor af Farve?“ Svaret var ja, og Arkæologen raabte da, at han straks skulde komme ned igen. Han vilde nemlig ikke vide af Farver og vilde der- for ikke se dem. Paa samme Maade gik det Flourens;