Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
Flodseng. Allerede før 1850 havde endvidere den danske
Videnskabsmand Lund under sine Efterforskninger i Bra-
siliens Knokkelhuler funden en Mængde Menneskeben
sammen med forstenede Ben af Dyr som Megatheriet
og Kæmpebæltedyret. Ogsaa i Nordamerika fandt man
Vidnesbyrd om Menneskets Samtidighed med den uddøde
Mastodont og med Mammutdyret.
De ældste Spor af Mennesket træffes i Evropa i de Egne,
der ikke har været dækkede af Gletsjere eller Indlandsis
(Nathorst). De Mennesker, der levede før den sidste Ned-
isning, forstod kun at tilhugge Flinten, men ikke at slibe
den (den palæolitiske Tid); men da Isen sidste Gang trak sig
tilbage, og Mennesket vandrede ind, var det delvis kommen
op paa den slebne Flints højere Kulturtrin (den neolitiske
Tid). I Tyskland, Bøhmen, Mähren, Italien, Frankrig,
Belgien og England har man fra den palæolitiske Tid
funden forstenede Menneskeknokler, der tyder paa, at disse
Mennesker, der levede sammen med Mammuten, det uld-
haarede Næshorn, Kæmpehjorten og andre uddøde Dyr,
tilhørte en ejendommelig, lavtstaaende Race, som man har
givet Navnet Neanderthalracen. Navnet stammer fra, at
man i 1857 i Neanderdalen ved Hochdal mellem Dtisseldorf
og Elberfeld fandt en Hovedskal med en overordentlig
stærk Udvikling af Øjenbrynsbuerne i Forbindelse med en
særdeles stærk Udvikling af Pandebenshulhederne, en me-
get lav Pande, der skraanede stærkt bagover, og Isse-
benene stærkt fladtrykte bagtil. Strængt taget betød Fun-
det ikke meget, da Omstændighederne ved dets Opdagelse
ikke blev nøjere undersøgte; men medens adskillige For-
skere straks opfattede det som tilhørende en lidet udviklet
Menneskerace, var der andre, der opfattede dets Ejen-
dommeligheder som sygelige Dannelser. Til disse sluttede
senere Virchow sig. I 1872, da han første Gang op-
traadte i Diskussionen, udtrykte han sig forholdsvis for-
sigtigt, men senere glemte han denne Forsigtighed og var
i 1892 aldeles sikker paa, at nævnte Hovedskal var af et
abnormt Individ. Virchow vilde blot holde sig til Kends-
U dviklingsl ære. 16