Udviklingslære

241 Flodseng. Allerede før 1850 havde endvidere den danske Videnskabsmand Lund under sine Efterforskninger i Bra- siliens Knokkelhuler funden en Mængde Menneskeben sammen med forstenede Ben af Dyr som Megatheriet og Kæmpebæltedyret. Ogsaa i Nordamerika fandt man Vidnesbyrd om Menneskets Samtidighed med den uddøde Mastodont og med Mammutdyret. De ældste Spor af Mennesket træffes i Evropa i de Egne, der ikke har været dækkede af Gletsjere eller Indlandsis (Nathorst). De Mennesker, der levede før den sidste Ned- isning, forstod kun at tilhugge Flinten, men ikke at slibe den (den palæolitiske Tid); men da Isen sidste Gang trak sig tilbage, og Mennesket vandrede ind, var det delvis kommen op paa den slebne Flints højere Kulturtrin (den neolitiske Tid). I Tyskland, Bøhmen, Mähren, Italien, Frankrig, Belgien og England har man fra den palæolitiske Tid funden forstenede Menneskeknokler, der tyder paa, at disse Mennesker, der levede sammen med Mammuten, det uld- haarede Næshorn, Kæmpehjorten og andre uddøde Dyr, tilhørte en ejendommelig, lavtstaaende Race, som man har givet Navnet Neanderthalracen. Navnet stammer fra, at man i 1857 i Neanderdalen ved Hochdal mellem Dtisseldorf og Elberfeld fandt en Hovedskal med en overordentlig stærk Udvikling af Øjenbrynsbuerne i Forbindelse med en særdeles stærk Udvikling af Pandebenshulhederne, en me- get lav Pande, der skraanede stærkt bagover, og Isse- benene stærkt fladtrykte bagtil. Strængt taget betød Fun- det ikke meget, da Omstændighederne ved dets Opdagelse ikke blev nøjere undersøgte; men medens adskillige For- skere straks opfattede det som tilhørende en lidet udviklet Menneskerace, var der andre, der opfattede dets Ejen- dommeligheder som sygelige Dannelser. Til disse sluttede senere Virchow sig. I 1872, da han første Gang op- traadte i Diskussionen, udtrykte han sig forholdsvis for- sigtigt, men senere glemte han denne Forsigtighed og var i 1892 aldeles sikker paa, at nævnte Hovedskal var af et abnormt Individ. Virchow vilde blot holde sig til Kends- U dviklingsl ære. 16