Udviklingslære

245 Efter denne Udgravning var det ikke muligt længere at tvivle om, at Mennesket har levet sammen med Mammut, Kæmpehjort, Hulebjørn, Hulehyæne og mange andre af Forverdenens Dyr. Man fandt i Hulen 2 Skeletter i lig- gende Stilling med en indbyrdes Afstand af 2 Meter. Begge Hovedskaller stemmer overens med Neanderdal- skallen: de vældige Øjenbrynsbuer, de store Pandebens- hulheder, den lave, bagoverhvælvede Pande, osv. Det viste sig da, hvad man tidligere vel havde formodet, men ikke kunnet godtgøre, at en saaledes bygget Hovedskals Rumholdighed var meget ringe. Underkæben stemmer meget nær med Naulettekæben (se S. 246); begge udmærker sig ved Mangel paa Hage. Laarbenets og Skinnebenets Ledflader viser hen til en Benbygning, der er nærmere Go- rillaens end Menneskets; i samme Retning viser den stærke Krumning af Laarbenet og den kraftige Bygning af Skinnebenet. Spy-Mennesket har ligesom de store Aber gaaet med krogede Ben og med stærkt foroverbøjet Krop. Disse Ejendommeligheder har ikke kunnet tydes som syge- lige; selv Virchow har undersøgt Skeletterne ogikkeformaaet at paavise sygelige Træk. Professor Brøgger i Kristiania fremhæver følgende Ejendommeligheder ved disse Ske- letter: 1) de stærkt udviklede øjenbrynsbuer og de i For- bindelse med dem staaende store Hulheder i Pandebenet, 2) den lave, bagoverhvælvede Pande, 3) den stærke For- længelse af Baghovedbenet, 4) den næsten fuldstændige Mangel paa Hage, 5) Underkæbens ejendommelige Heste- skoform, 6) Underkæbens indre Fremstaaenhed, 7) den udprægede, alveolære Fremstaaenhed, 8) Krumningen af Armens Ben og deres Længde, 9) Krumningen af Laar- benet, 10) Skinnebenets ringe Højde, 11) Ledfladernes Beliggenhed paa Laarben og Skinneben. Leche, der lige- som sine Landsmænd Retzius og Nathorst har virket meget for at gøre Sverrigs Befolkning bekendt med For- tidens Mennesker, skildrer i 1893 Spy-Skeletterne paa følgende Maade: „Panden er lav og stærkt bagudgaaende. øjenbrynsbuerne er usædvanligt stærkt fremstaaende, saa-