Udviklingslære

244 delvis havde holdt sig i forstenet Form, medens Repræ- sentanter for de normale ikke havde været saa heldige. I de følgende Aar gjorde Arkæologien store Frem- skridt, og den palæontologiske Viden forøgedes ikke blot ved ny Fund i Evropa, men ogsaa ved ny Udgravninger og Meddelelser om ældre Udgravninger i andre Verdens- dele. P. W. Lund (se Side 241), der i Aaret 1833 for anden Gang var rejst til Brasilien for at fort- sætte sine zoologiske og botaniske Studier, gjorde i det indre af Landet Bekendtskab med Knokkelhulerne. Stu- diet af disse Huler øvede en saadan Tiltrækning paa ham, at han blev derovre hele sit Liv. (D. 1880.) Aarene 1835—44 benyttede han til Undersøgelse af Hulerne i Omegnen af Lagoa Santa. Derpaa opgav han sit viden- skabelige Arbejde og skænkede Danmark sine Samlinger. Han har undersøgt ikke mindre end 800 større og mindre Grotter og funden Menneskeben i et halvt Dusin af dem. Da de nævnte Samlinger kom til Danmark, blev Rein- hardt deres Inspektør, og han erklærede, at „der er kun "ringe Tvivl om, at Menneskebenene er nedlagte i Hulerne omtrent i samme Tidsrum som Benene af de uddøde Dyr“ og „at disse sidste har været Menneskenes Sam- tidige i det mindste i det senere Tidsrum de levede". Til denne Opfattelse sluttede Quatrefages sig senere. Af sikre palæolitiske Fund i Evropa kan nævnes en Underkæbe fra Naulettehulen i Belgien (1865), en Kæbe fra Goget- hulen i Belgien, en Underkæbe fra Arcy i Frankrig (1860), en Hovedskal fra Elsass (1865), en Hovedskal fra Olmo ved Florens (1862), en Hovedskal ved Briix i Bøhmen (1872), et Brudstykke af en Underkæbe ved Schipka i. Mähren (1880), et ufuldstændigt Skelet ved Udgravningen af Tilbury Dok (1883). Alle disse evropæiske Fund viser lignende Ejendommeligheder som Neanderdal- kraniet. 1885 gjordes imidlertid det indtil da vigtigste Fund, idet to belgiske Videnskabsmænd foretog en Udgravning af Spy-Grotten, der ligger lidt sydvest for Stationen Onoz..