Udviklingslære

248 enkeltvis forekommer de. Papuaerne har stærke Øjenbryns- buer; Nakkebenlisten forekommer hos Fellaher og Nigri- tier i Afrika; Laarbenskrumningen hos Negritier paa Filip- pinerne og paa et Skelet fra den yngre Stenalder. Af og til kan et enkelt af disse Træk endnu fremkomme hos Evropæerne. Derimod besiddes de nævnte Egenskaber samlede af Aberne. Nærmere Nutidens Mennesker staar den Race, som Broca kaldte Cro-Magnon Racen efter Navnet paa en Grotte, hvor man fandt det første Skelet. I Tiden fra 1892—99 har man funden 5 lignende Skeletter i Baoussé- Roussé Grotten nær ved Mentona. Følger man den af Manouvrier opstillede Fremgangsmaade til at slutte fra visse Knoklers Længde til Legemets Højde, finder vi en Højde af 67—68 Tommer. Det ved mit Besøg i Grotten sidst fundne Skelet viste nemlig følgende Maal: Laarbenets Længde 486 Millim. = 1)75 M. Legemshøjde. Overarmsbenets „ 386 — = 1,73 „ — Albuebenets „ 295 — = 1,85 „ — Spolebenets „ 269 — = 1,79 „ ___ De til samme Race hørende Skeletter viser samme Forhold. Racen var ikke blot høj, men kraftig bygget; Hovedskallen, der hører til de langhovedede, viser en høj bred Pande, mægtige Kindben; Pandebjælken, der mangler hos Neanderdalerne, ligger højt og træder stærkt frem. Ansigtet er i Forhold til Hjærneskallens Længde bredt og kort; Øjenhulerne er dybt liggende og paralellogram- agtige, Overkæbebenet noget fremstrakt; Øjenbrynsbuernes indre Del meget fremspringende, den ydre Del tilbage- trukken; Laarbenet søjleagtigt fortykket og Albuebenets øverste Fjerdedel krummet. Tilsvarende Træk forekommer endnu; men de forstenede Levninger er fra den Tid, da Rensdyret levede i de omtalte Egne. Omtrent samtidig med, at disse Skeletter frem- droges i den endnu langtfra helt undersøgte Baoussé- Roussé Grotte, fandt en hollandsk Læge, Eugen Dubois