Udviklingslære

247 Trækul, som findes i samme Jordlag sammen med raat tildannede Flint- og Benredskaber. W. Leche, der 1901 atter har givet en Fremstilling af dette Fund, henregner til Neanderdalracen Skeletdele fra Neanderdal, Cannstadt (ved Stuttgart), Briix (Bøhmen), Engisheim (ved Calmar), Brunn (Mähren), Olmo (ved Florens), Denise, Schipka (Mähren), la Naulette (Belgien) og Tilbury (England). Han karak- teriserer denne Menneskerace paa følgende Maade: 1) den adskiller sig bestemt fra de Mennesker, der nu lever paa disse Steder. Ulighederne er saa store og saa relativt konstante, at Forskellen paa Neanderdalerne og de nu levende Belgiere er ligesaa stor som mellem mange „Ar- ter", der af Zoologerne betegnes som vel adskilte. 2) I saa godt som alle de Træk, der fjærner Neanderdal-Racen fra de nulevende Mennesker, nærmer den sig eller stemmer helt ud med en eller flere af de menneskelignende Aber — men vel at mærke ikke med den yderliggaaende Abe- type, som denne fremtræder hos en gammel Gorilla- eller Oranghan, men snarere med de mindre udprægede Træk hos Ungen eller Hannen af visse menneskelignende Aber. 3) De fuldstændigste Levninger af denne ældste Menneske- race (Spy-Menneskerne) godtgør, at der ikke er Tale om en enkeltstaaende Overensstemmelse, men snarere om en hel Række Træk, der maa betegnes som abelignende. Ingen nulevende Mennesker kan opvise en saadan Samling abelignende Ejendommeligheder som Neanderdalracen. 4) I aandelig Henseende har denne Race ogsaa indtaget et lavere Standpunkt end andre hidtil kendte, uddøde Menneskestammer, hvilket de forarbejdede Genstande viser. 5) Mennesket har tilbagelagt et langt Stykke Vej i Retning af aandelig og legemlig Udvikling siden den Tid, de to Spy-Mennesker lagde deres Ben til Hvile foran Grot- tens Indgang. „Det kan efter dette Fund ikke betvivles, at her er Spørgsmaal om en normalt udviklet, lavt staaende, ejen- dommelig Menneskerace" (Nathorst); dens Egenskaber besiddes ikke samlede hos nogen nulevende Race, men