Udviklingslære

266 forskellige Former kan indbyrdes omsættes, og vi belæres overalt om denne Omsætning. Geologien, Naturlæren, Naturhistorien, Sjælelæren, Samfundslæren viser os dens skiftende Former. — Med denne Lov om Kræfternes Om- dannelse arbejder Spencer, og ved Siden af den benytter han to andre Love, nemlig Lovene om Kræfternes Ret- ning og Bevægelsens Rytme. Kræfternes Retning er et sammensat Produkt af de forskellige, medvirkende Til- træknings- og Frastødningskræfter. Dette gælder over- alt, for Himmellegemer, for Planter, for Dyr, for Bevidst- hedslivet, for Samfundslivet; ti overalt er Kræfternes Retning bestemt ved det største Stød og den mindste Modstand. Ogsaa Rytme er en sammensat Tilstand; ti Rytme beror paa Strid mellem Kræfter, der ikke er i Ligevægt. Hvor der er Ligevægt, er der nemlig Ro. Men Rytme er ikke blot noget sammensat; den er tillige altid noget ukomplet, eftersom Bevægelsen ikke altid kan være retlinet. Enhver Forandring af Plads forøger eller for- mindsker en Krafts Overmagt over en anden; hvor man i Stedet for en retlinet Bevægelse faar en Bølgen, der fremkommer Rytmen. Bølgebevægelsens Form staar i Forhold til det Antal Kræfter, der har medvirket. Ogsaa denne Lov behersker hele Tilværelsen; vi genfinder den i Stjærnetaagernes Spiralform, Dobbeltstjærnerne, det peri- odiske i Planeternes Omløbstid, den forskellige Mængde Varme og Kulde, som en bestemt Del af Jorden mod- tager, Fødsel og Død, Søvn og vaagen Tilstand, Optagen af Stof og Udskillen af Stof. Indenfor Bevidsthedslivet finder vi Rytmen i den periodisk større eller mindre aandelige Livlighed, og indenfor Samfundslivet finder vi den i Menneskenes Bestræbelser for at tilvejebringe For- skydning af samtlige politiske, merkantile og ideelle Forhold. Disse tre Love er da Verdenslove; de har Gyldighed for hele Naturen; de styrer enhver Forandring i den uorganiske Masse saavelsom i Plante- og Dyreverdenen og i Menneskelivet, overalt er der paa Grund af Mængden