Udviklingslære

271 Tingenes Aarsager. Paa den Maade opnaar vi en virkelig Sammenfatten og Bearbejdelse af vor Viden; vi samler den under et Synspunkt. Man begynder altsaa med at indsamle Kendsgærninger, og dem søger man at opfatte under mer og mer almindelige Synspunkter for at ende med en altomfattende Fællesbetragtning. Denne sidste blev for Spencers Vedkommende Udviklingsteorien. Comtes Disciple i Frankrig nægtede imidlertid, at Udviklingen var et almindeligt Fænomen; de vilde begrænse den til kun at vedrøre Dyre- og Plantelivet; men Paavisningen af en Udvikling indenfor Himmellegemerne og i Jordbundslagene gør det Standpunkt uholdbart. Paa det sociale Omraade gennemfører Spencer ligeledes med stor Energi sit Grund- syn; han finder det berettiget at opstille en social Udvik- lingslære, og han finder, at Lovene for Samfundsudvik- lingen er ligesaa faste som for den øvrige Udvikling. Tidligere havde man vistnok anet dette; men man havde havt Vanskelighed ved at udforme Tanken, fordi Historien ikke blot viser os Folkeslag i Udvikling, men ogsaa Folkeslag i Tilbagegang, og man havde ikke havt til- strækkelig Øje for Forskellen paa aktive og passive Racer, d. v. s. Forskellen paa udviklingsdygtige og stilJestaaende Folkeslag. Det gradvise Fremskridt i Samfundsdannelse erkendes nu som et Produkt af naturlige Betingelser, legemlige som sjælelige. Til denne Erkendelse har Stati- stiken bidraget ved Paavisning af, at Handlinger, der tilsyneladende er vilkaarlige, i Virkeligheden reguleres af relativt faste Love; de maa altsaa være Produkt af faste Aarsager, Det bliver da Sociologiens Opgave at finde disse Aarsager og paavise Forholdet mellem Interessernes Bryd- ning og Samfundsdannelsen. Saasnart det er paavist, at Forandringerne er lov- bundne saavel indenfor Nationen som indenfor Samfunds- livet, og at mange af dem har medført en Udvikling, opstaar Spørgsmaalet, om den Udvikling, der foregaar i den uorganiske Verden, styres af andre Love end dem, der behersker den organiske Udvikling. Spencer benægter