Udviklingslære

281 Kraftytringer og i enhver Krafts Opløsning i uensartede Kræfter; ti dette bevirker, at enhver Bevægelse, som er Genstand for Modstand, undergaar Tab, der tilsidst fører til Bevægelsens Ophør. Ligevægten beror blot paa, at Kræfterne spredes, og tilbage bliver den stærkeste eller den, der møder mindst Modstand. Tilbøjeligheden til Ligevægt genfindes overalt. Den findes i Solsystemet; paa Jorden, hvis Kugle-Form holder de indbyrdes gravi- terende Atomkræfter i Ligevægt; i Organismerne, hvor Funktionernes Antal svarer til Paavirkningernes; i de sjælelige Tilstandes Forhold til de ydre Omstændigheder, idet Følelser og Ønsker svarer til de tilstedeværende Tarv. Endelig genfinder vi Tilbøjeligheden i Samfundslivet, hvor Ligevægt søges opnaaet mellem Befolkningens Størrelse og Livsfornødenhederne. Brydes Ligevægtsforholdet, da ser vi det genoprettet ved Epidemi, Krig, Hungersnød o. lign. De sociale og politiske Institutioner bliver Ud- tryk for Harmonien mellem uensartede Ønsker, saa at hvert Skridt i den overorganiske Udvikling bestaar i Dannelsen af en ny, indre Virksomhed, der svarer til den ydre. Hviletilstanden bliver da den omtrentlige Afslutning af al Udvikling og danner dens Grænse. Antager man Eksistensen af Tiltrækning og Frastødning, og antager man endvidere, at Energi hverken opstaar eller gaar til Grunde, da maa Følgen blive, at et Fradrag af Energi i Bevægelse fører til Hvile eller Ligevægt. Hvorledes vil nu Energien ytre sig, naar den paa- virker uensartet Materie? En Kraft, der er i Strid med Stoffet, vil adskille sig i uensartede Kræfter, d. v. s. om- danne sig til Kræfter, der er forskellige i Retning og Art. Virkningen bliver derfor altid mere sammensat end Aar- sagen. En saaledes fremkommen Gruppe Kræfter bliver Aarsag til en sekundær Vækst i Legemerne, en mange- farvet Vækst, medens paa den anden Side enhver ny Del af Stoffet er en Kilde til ny Sammensætning af Kræf- terne, der bliver stedse mer og mer uensartede, saa at