Udviklingslære

282 Virkningernes Mangfoldighed maa skride frem i geome- trisk Progression, og ethvert Udviklingstrin bliver Forspil til et endnu højere. Saaledes ser vi Jordens Tiltræknings- og Frastødningskræfter føre til uensartede Virkninger som Polernes Sammentrykning, eller de lokale Varmeforskelbg- heder. Vi ser Udstraalingen af Jordens indre Varme føre til Dannelsen af Jordskorpen, der atter deler sig i Bjærge og Dale, og til Dannelsen af den ulige Fordeling af Land og Vand. Bjærgenes Forskelligheder, Flodløbenes For- skelligheder, Vejrligets Forskelligheder viser tilbage til samme Aarsag, nemlig til Solvarmens ulige Fordeling over Jorden. — Vi genfinder de samme Fænomener i den organiske Verden; under de geologiske Forandringer er der frembragt mer og mer indviklede Livsformer. Det sjælelige Liv viser, at en og samme Paavirkning kan vække uensartede Tanker hos forskellige Individer og vækker flere Tanker, jo højere Intelligensen er udviklet. — Opstaar der Bevægelse i en Samfundsdel, da forplanter Bevægelsen sig til de øvrige. Derved sker det, at Op- havsmanden til en Bevægelse, Forløberen for en Revolu- tion, kommer til at se sit Værk fuldbyrdet paa en Maade, som ikke var tilsigtet, og som maaske netop strider mod, hvad der var tilsigtet. Luther havde næppe tilsigtet eller ventet samtlige de sociale Følger, hans Gærning fik. — Ogsaa denne Faktor i Udviklingen kan føres tilbage til Energisætningen; ti enhver Kraft, der virker paa en Sam- ling af uensartede Dele, maa spredes og blive forskellig- artet. Tanken om, at et uensartet Stof paavirkes af en ensartet Kraft, fører med Nødvendighed til Loven om Virkningernes Mangfoldighed. Efter denne Fremhævelse af de væsentlige Aarsager til, at Uensartetheden opstaar, staar da kun tilbage at vise, hvorfor Uensartetheden bliver harmonisk, d. v. s. mere ordnet og bestemt. Aarsagen dertil finder Spencer i, at der samtidig med Uensartetheden sker en Koncen- tration. Tænker vi os en og samme Kraft virkende paa uensartede Stofdele, sættes de Dele, der hører til én Art,