Udviklingslære

283 i Bevægelse i én Retning, og de, der hører til andre Arter, i Bevægelse i andre Retninger; da faar vi ensartet Bevæ- gelse i ensartede Enheder og uensartet Bevægelse i uens- artede Enheder. Enhedsrækkerne eller Arterne vil blive adskilte, og dette vil ske med en Nøjagtighed, der staar i Forhold til Enhedsmassernes Ulighed. Paa samme Maade vil ensartede Dele faa forskellig Bevægelse under Paa- virkning af uensartede Kræfter. — Denne Adskillelsens Virkning genfindes overalt; vi finder den ved Dannelsen af Sole og Planeter; ved Variationernes Overgang til Arter i Kraft af den naturlige Udvælgelse; i det sjælelige Liv ved Udformningen af egentlige Karaktertræk, og i Sam- fundslivet, hvor de Mennesker, der er optagne af samme Livsvis og Beskæftigelse samler sig til særskilte Racer, Samfund og Korporationer. Overalt viger i Udviklingens Løb det kaotiske for det ordnede. De tre Udviklings- faktorer bliver da: 1) en ensartet Masses ustadige Lige- vægt, 2) Virkningernes Mangfoldiggørelse, og 3) Virk- ningernes Splittelse eller Adskillelse. Hvor disse Fak- torer forekommer, vil de ovenfor nævnte Udviklingslove beherske Omfordelingen af Stoffet og af Energien. I følgende korte Uddrag har Spencer selv samlet sin Lære: 1. Gennem Universet som Helhed og gennem alle dets Enkeltheder er der en uafladelig Omfordeling af Ma- terie og Bevægelse. 2. Denne Omfordeling fører til Udvikling, naar der er overvejende Sammenhæng af Materie og Spredning af Bevægelse; den fører til Opløsning, naar der er overvejende Optagelse af Bevægelse og Usammen- hæng i Materien. 3. Udviklingen er simpel, naar Dannelsen af sammen- hængende Helheder skrider frem uforstyrret af andre Processer. 4. Udviklingen er sammensat, naar der samtidig med denne primære Forandring fra en usammenhængende