Udviklingslære

284 til en sammenhængende Tilstand gaar en sekundær Forandring, der skyldes Omgivelsernes uensartede Paavirkning af Helhedens forskellige Dele. 5. Disse sekundære Forandringer bevirker en Omdan- nelse fra Ensartethed til Uensartethed. Denne Om- dannelse foregaar ligesom hin første baade i Uni- verset som Helhed og i alle eller næsten alle dets Enkeltheder, i Stjærnehobene og Stjærnetaagerne, i Jorden som en uorganisk Masse, i hver Organisme (v. Baers Lov udtrykt paa anden Maade), i Organis- merne gennem de forskellige Jordperioder, i Bevidst- hedslivet, i Samfundet, i alle Ytringer af Samfunds- virksomhed. 6. Overgangen til større Sammenhæng i Forbindelse med Overgangen til større Uensartethed bevirker, at Forandringen ikke blot medfører stigende Uensartet- hed, men at en ubestemt Ensartethed omdannes til en bestemt Uensartethed. Denne Vækst i ordnet Bestemthed, der ledsager Væksten i Uensartethed, foregaar ligeledes saavel i hele Tilværelsen som i alle dens Afdelinger og Underafdelinger lige ned til de mindste af disse. 7. Sammen med Omfordelingen af den Materie, der danner de Helheder, der er under Udvikling, gaar der en Omfordeling af den i Enkeltdelene tilbage- holdte Bevægelse, der saaledes ogsaa Skridt for Skridt gaar over til bestemt og ordnet Uensartethed. 8. Denne Omfordeling, af hvilken Udviklingen udgør den ene Side, er uundgaaelig, saafremt der ikke gives en uendelig og absolut Ensartethed. De Aarsager, der nødvendiggør Omfordelingen, er følgende: 9. Det ensartedes Mangel paa Ligevægt, hvilken er Føl- gen af, at en begrænset Helheds forskellige Dele udsættes for forskelligartede Paavirkninger. De deraf følgende Omdannelser er: 10. Virkningernes Forøgelse. Enhver Masse eller Del af en Masse, paa hvilken en Kraft virker, deler denne