Udviklingslære

296 fordringsmidlerne søger at lette Næringsmidlernes For- deling; den praktiske Forsker, der udvider vort Herredømme over Naturkræfterne; den teoretiske Forsker, der bortrydder ængstende og hæmmende Tanker fra Menneskenes Sind — de virker alle saavel i Sandhedens som i Velfærdens / Tjeneste. Og denne Virken kan ikke stanse, fordi den støder paa en Skranke, der er opstillet af en dogmatisk Livsopfattelse, hvor velmenende og smuk denne iøvrigt kan være. Kampen for Tilværelsen gaar Haand i Haand med Kampen for Undersøgelsens Frihed, ligesom i de dogmatiske Verdensopfattelser Besiddelsen af Tilværelsen gaar Haand i Haand med Besiddelsen af Sandheden. I deres massive Form lader disse denne Besiddelse tilhøre et Væsen, der tildeler Menneskene deres Livslykke, deres Livssorg, og de Sandheder, som de skal godkende. Overfor den heri liggende Opfordring til at slaa sig til Ro med givne Antagelser, stiller Videnskaben de fremad- skridende Hypoteser, til hvilke Arvelighedslæren hører. „Medfødte Ideer" erstattes med „nedarvede Anlæg"; Ind- skydelse af Tanker (Profetier) viger Pladsen for Bearbej- delse af de gennem vore Sanser erhvervede Kundskabs- masser. Men i samme Grad Dogmerne viger for de viden- skabelige Formodninger, i samme Grad bliver det Pligt at anvende disse for at komme til Forstaaelse af Er- l faringerne. I Følelsen af denne Pligt arbejdede Charles Darwin; han danner „en Formodning, og undersøger derpaa, hvormange Rækker Kendsgærninger denne kan forklare"; han er ganske overbevist om, at der ikke kan tænkes Iagttagelser uden Teorier, og han har ikke synderlig Respekt for dem, der kun ophober Kendsgærninger. Det er den almindelige videnskabelige Opfattelse, som Darwin her giver Udtryk, paa samme Maade som mange andre havde gjort det før ham og mange vil gøre det efter ham. Allerede hans egen Bedstefader havde humoristisk sagt: „Stemmer Kendsgærningerne ikke med mine Ideer, da er det saa meget desto værre for Kendsgærningerne." Men