Udviklingslære

297 I særlig stærkt var det blevet hævdet af Spencer, der netop paa Spørgsmaalet om Hypotesens Uundværlighed i Viden- skaben tog skarpest Afstand fra Comte og de franske Positivister. Et karakteristisk Eksempel paa, hvorledes et Hypotese- system ændres dels gennem en nøjere Undersøgelse af Kendsgærningerne, dels gennem en Forskydning i Tanke- gangen, kan man finde i Forholdet mellem Erasmus Darwins og Charles Darwins Lære. Krause har fornyet Kendskabet til den ældre Darwins Lære, idet han vilde vise, at Charles Darwin besad en nedarvet Intelligens og udførte et Program, der var efterladt af hans Bedstefader. Han viser da, og med Rette, at man hos denne finder Undersøgelser om Arvelighed, om Tillempning, om Be- skyttelsesejendommeligheder hos Planter og Dyr, om Parringsvalg, om insektædende Planter, om Følelseslivet, om sociale Tilskyndelser; ja, selv Studierne over Børn foregriber han. I det væsentligste deles denne Opfattelse af Familien Darwin selv, saavel af Charles Darwin som af hans Broder Erasmus og hans Søn Francis. Denne sidste siger, at Erasmus Darwin først fremsatte Lamarcks fundamentale Begreber, men ikke Centraltanken i „Ar- ternes Oprindelse". Hvad er imidlertid en Forfatters Centraltanke? Be- tegnelsen er dobbelttydig; idet den dels kan være Udtryk for det, der var Forfatteren mest magtpaaliggende, dels for det, som Eftertiden eller Samtiden finder værdifuldest hos ham. Læser man i vor Tid Darwins egne Skrifter og Litteraturen forud og samtidig med dem, da forbavses man ved den Plads, som Argumenterne for og imod en Skabelse af Arterne optager. Nu er der næsten ingen, der længere gider drøfte dette Spørgsmaal. Netop fordi Darwin i sin Kamp mod Teorien om Arternes Skabelse slog denne til Jorden, kom imidlertid et andet Spørgsmaal til at træde i første Række: Spørgsmaalet om Kvalitets- valget. For Darwin stod det ikke i første Række; han siger ligefrem: „Personlig sætter jeg ingen Pris paa Kvalitets-