Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
309
forskellige Køn og Individer. Forskellighederne skal i
Følge Weismann stamme fra Uensartethed mellem de
éncellede Organismer, der var de flercelledes Forfædre. —
Vi maa her indskyde et Par Bemærkninger. Oprindelig
var Weismann af den Mening, at Formering ved Avling
ikke kom ind i Verden ved Hjælp af den naturlige Ud-
vælgelse; han siger, at kønslig Formering eksisterede, før
den kunde føre til arvelig, individuel Variering, og at den
derfor maa skyldes en anden Aarsag, der vanskeligt vil
kunne bestemmes. Men efter at Weismanns Lære var
bleven angrebet af Prof. Vines, erklærede Weismann
(1890), at kønslig Formering skylder Kvalitetsvalget sin
Tilværelse. Imidlertid er det noget vanskeligt at forstaa,
hvad Indflydelse Kvalitetsvalget skal kunne have i en
Verden af udødelige Væsner, og man maatte oprindeligt
ogsaa forstaa Weismann, som om de éncellede Organismer
paa de væsentligste Punkter stod udenfor Kvalitetsvalget
i dette Ords almindelige Betydning. Imidlertid skiftet-
han Standpunkt, og derved falder han i en ny Vanske-
lighed. Ti den Uensartethed hos de éncellede Orga-
nismer, der er Grunden til kønslig Variering hos
Nutidens højere Dyr og Planter, er netop fremkommen
ved Omgivelsernes Indgriben i hine Organismers Liv, saa
at det til sidst bliver denne Omverdenens Indgriben, der
er Kilden til de nedarvede Forskelligheder, hvilket vil sige,
at Spencer har Ret. Men det er netop denne Lære om
Kimplasmets Kontinuitet, som Weismann opstiller imod
Darwins Pangenesislære og imod Spencers Arveligheds-
teori, hvilke sidste to i hvert Tilfælde har det fælles, at
alle Organismens Dele antages at kunne medvirke ved
Dannelsen af den ny Organisme.
Med den her skitserede Lære har Weismann dels
søgt at forklare den organiske Udvikling og dels fremsat
sin særlige Opfattelse af Arvelighedsfænomenerne; men i
de Aar, da Kimplasmateorien fremkom, arbejdedes der
meget og gjordes vigtige Opdagelser i Studiet af Cellernes
Liv og Bygning. Disse Opdagelser bragte Weismann til