Udviklingslære

313 For at forklare Generationsskiftet antager han, at vedkommende Plante- eller Dyreart har to Slags Kim- plasma, der forekommer saavel i Ægget som i Knopperne; dog er paa en og samme Tid kun den ene Slags aktiv, den anden passiv. For at forklare Dimorfisme antager han paa lignende Maade Dobbeltdeterminanter, der kan optræde i to Former, en mandlig og en kvindelig; men naar den ene Form er aktiv, er den anden Form stedse passiv. For at forklare Regenerationstilfældene antager han endelig, at vedkommende regenereringsdygtige Legemsdel foruden de Determinanter, der bestemmer den, indeholder endnu nogle Erstatningsdeterminanter. Vi forbigaar de senere tilkomne Forbedringer af Teorien, der stadig af Weismann er udarbejdet videre med megen Energi overfor næsten talløse Angribere. De her nævnte somatiske Celler, Kimceller, Bioforer, Deter- minanter, Ider, Idanter, den uensartede Cellespaltning, de uensartede spaltede Determinanter, Kimplasmets Konti- nuitet, de to Slags Kimplasma i samme Organisme,. Dobbeltdeterminanterne og Erstatningsdeterminanterne vil være tilstrækkelige til at forstaa hans Tankegang. Dens Følger vil vi belyse ved et Eksempel og tager hertil „Smilet", der af Erasmus Darwin er indført i Arveligheds- litteraturen. Grundet paa de lykkelige Livsforhold, under hvilke Evropas Overklasser har levet gennem en Række Slægtled, mener man, at der har udviklet sig en naturlig Aabenhed, en Livsfylde og Livsglæde, der har skaffet Smilet en stedse hyppigere Anvendelse; denne Anvendelse har indøvet Smilets Muskulatur saaledes, at Funktionen nu indtræder med større Lethed end tidligere. Selv om et evropæisk Barn blev opdraget af en Hottentot-Stamme, vilde det dog komme til at smile hyppigere, hjærteligere, inderligere end Stammens egne Børn, og dette Barnesmil er Resultatet af de evropæiske Overklassers forøgede Vel- være. Til denne Betragtning vilde Weismann og hans