Udviklingslære

312 plasma). En Id er Indbegrebet af alle de til et Individs Opbygning nødvendige Determinanter. Enhver Id maa kunne vokse og dele sig, ti kun derved kan der opstaa Kimplasma til ny Organismer. Idanter udgør de mest sammensatte Enheder i Kim- plasmet. Idanterne er nødvendige for at forklare Atavismen; de bestaar af talrige, i mange Tilfælde af langt over Hun- drede Ider, der stammer fra nærmere eller fjærnere For- fædre og ved Lejlighed træder i Virksomhed. Forplantningscellerne bestaar af de her nævnte fire Slags Enheder; de er dannede i Kraft af den naturlige Udvælgelse. De spalter sig paa to Maader, der dog vind- drager sig Iagttagelse. Ved den ene Spaltning foregaar kun en Fordobling ved Vækst; den har ingen særlig Be- tydning for Weismanns Lære. Den foregaar ved Væv- cellerne, hvor Døtrecellerne er af nøjagtig samme Art som Modercellen. Den anden Spaltning indledes ved en uens- artet Gruppering af Anlægene under Væksten; ved den spalter Iderne sig saaledes, at de Determinanter, der indesluttes i dem, overføres i uensartede Kombinationer til Døtreiderne. Der er altsaa i Udviklingens Løb indtraadt en Uensartethed i Cellebygningen og en Uensartethed i Cellespaltningen i Overensstemmelse med den anden spen- cerske Udviklingslov. Forskellen paa somatiske Celler og Forplantningsceller er fremkommen ved, at den naturlige Udvælgelse ophører at beskytte Anlæg, der ikke benyttes. Hermed har Weismann dog endnu ikke overvunden alle Vanskeligheder. For at forklare Reproduktionsfænomenerne fastholder han sin tidligere fremsatte Lære om Kimplasmets Kontinuitet, der nu begrundes med, at ved den sidst om- talte Spaltning er det kun nogle Ider, der opløses, medens andre forbliver uadskilte. Disse overføres til Fostret, hvor de tager Næring til sig, vokser og atter overføres videre til Efterkommerne. Til næste Slægtled overføres altsaa kun det Kimplasma, som Individet selv har modtaget fra sine Forældre.