Udviklingslære

311 -dele, hvilke han benævner Bioforer, Determinanter, Ider og Idanter. Bioforerne („Livsbærere") er de mindste Stofenheder, i hvilke Livets Grundkræfter (Assimilation, Stofskifte og Formering ved Deling) lægger sig for Dagen. Ogsaa en Række andre Forskere har antaget saadanne Livsenheder; men Spencers „fysiologiske Enheder", Darwins „Gem- muler“, de Vries’ „Pangener", Hertwigs „Idioblaster" svarer dog ikke til Weismanns Bioforer. Disse er Bærere af de forskellige Celleegenskaber; de findes i enhver primitiv Celle, som derved sættes i Stand til at dele sig. I Kim- plasmet rummes ligesaa mange Arter Bioforer, som der rummes Celleegenskaber. Determinanterne („de bestemmende'1) bestaar i Grupper af flere Bioforarter og udgør den nærmeste højere Orden. De er altsaa sekundære Dannelser, der har deres Navn af, at det er dem, der bestemmer de forskellige Ollesammensætninger, hvorved Vævene opstaar. Ogsaa de besidder Evne til at dele sig. Delingen indledes af og foranlediges ved de Bioforer, der udgør Determinanten. Da Determinanten er mere sammensat end Bioforen, be- tegner den et højere Udviklingsled i Overensstemmelse med Spencers første Udviklingslov; den er en Republik af Bioforer og kæmper som Republik sin egen Kamp for Livet; den gennemlever en Periode, hvor den er umoden, efterfulgt af en Modenhedsperiode, til sidst opløses den i sine Elementer. Ved at indføre Determinanterne undgaar Weismann at lade hver enkelt Celle i Kimplasmet være repræsenteret ved sine egne Bioforer. Da der gives For- hold, i hvilke den ene Celle ligner den anden, saa er det nok, naar der i Kimplasmet for disse Forholds Ved- kommende findes én Determinant, der formerer sig ved Deling. Kimplasmet maa da indeholde lige saa mange Determinanter eller Bestemmelsesstykker, som det udvikler selvstændige, uensartede Celler eller Cellegrupper. Ider. Determinanterne sammensætter sig atter til Ider. (Navnet Id og Idant er hentet fra Nägelis Idio-