Udviklingslære

318 Selvfølgelig kan et højt udviklet Samfund byde Indi- videt en højere Opdragelse end et ringere udviklet, og der er da dem, der mener, dels at det er Samfundets Sag at byde denne højere Undervisning, dels at denne højere Kultur maa bydes alle, for at intet skal gaa til Spilde, der kunde være af Værdi. Samfundet skal altsaa ikke blot have Forpligtelsen at danne Almueskoler, men tillige at danne Fortsættelsesskoler for alle. Hertil siger Hiller, at et Samfund staar i direkte Modsætning til Naturen i samme Grad, det søger at gøre Menneskene lige. Den filantropiske Retning, der dyrkedes af de dannede Klasser i Lamarcks Ungdom, har havt stor Betydning for senere sociale Spekulationer; men selv den videst drevne Filan- tropi formaar kun at paavirke Individet; den er uden Ind- flydelse paa Typen, og vil man ved Samfundsreformer lade, som om dette ikke var Tilfældet, da skal Naturen nok overbevise os om, „at Spillet ikke var Lyset værd“. Paa det sociale Omraade fordrer „Lamarckianerne“ altsaa Skoler, der er fælles for alle, og Fortsættelsesskoler om end ikke for alle saa dog for de bedst begavede; begge Dele som offentlige Foranstaltninger. Men For- dringen om, at Skolen skal være den samme for alle Børn, mangler al Basis saavel i Naturen som i Samfundet. Saalænge der findes en Lordkansler og en Jærnbane- arbejder, siger Hiller, og saalænge deres Indtægter er saa forskellige, som de er, saa vil deres Børn ogsaa blive forskelligt opdragne. Den ensartede Skole vil hverken blive til Gavn for Individerne eller for Samfundet, ti den Opdragelse, der passer for Lordkanslerens Børn, passer ikke for Jærnbanearbejderens, og den stillede filantropiske fordring er ganske taabelig i et Samfund, der gagerer nogle Mennesker med 50,000 Kroner aarligt og andre med 50,000 øre. Ikke bedre gaar det med den anden Fordring om offentlige Fortsættelsesskoler. Det er klart, at skal de være offentlige, da maa de være for alle. Men Filantro- perne ønsker blot Fortsættelsesskoler for de bedst begavede