Udviklingslære

330 værdige Indretning, som vi kalder Strafferetspleje, er i Virkeligheden kun en Anstalt til at rense det menneske- lige I\implasma“. Han gør opmærksom paa, at enhver kunstig Fødselshjælp ganske vist kan opretholde det indi- viduelle Liv, men den virker tillige kraftigt til at opret- holde en Slægt af vanskeligt fødende Kvinder, og han fremhæver, at de talrige Dødsfald af Pattebørn grundet paa Landboernes lidet hensigtsmæssige Barnemad er et Udslag af den naturlige Udvælgelse, som derved sikrer Landboernes Sundhed og Kraft. Det, hvorpaa Ammon imidlertid lægger Hovedvægten, er Forsøget paa statistisk at udrede Forholdet mellem kort- hovedede og langhovedede Mennesker. Han fortsætter paa dette Punkt v. Hilders og G. de Lapouge’s Undersøgelser. Hin havde ved sit Arbejde med de i Wurtemberg forekom- mende Kranieformer ment at kunne paavise Langhovedthed hos de højere Folkeklasser, Korthovedthed hos de lavere, og Lapouge mente at kunne paavise, at næsten alle betyde- lige Mennesker har tilhørt den blonde, langhovedede Race, selv om de hørte til et Folk af en ganske anden Type. Han mener, at det Lys, som visse andre Racer har ud- bredt, maaske kan tilskrives Tilstedeværelsen af et blondt, langhovededet Element, og at et saadant har leveret de ledende Klasser i Ægypten, Kaldæa og Assyrien. I Per- sien og Indien mener han, at noget saadant næsten er sikkert, og at det tilmed er muligt for det gamle Kinas Vedkommende. I hvert Tilfælde er et saadant Elements Rolle sikker nok i den græsk-romerske Civilisation, og i vor Tid er Folkeslagenes Rang næsten nøjagtig propor- tional med Mængden af blonde Langhoveder, og denne Mængde befinder sig i deres ledende Klasser. Denne Tankegang fortsætter Ammon. Han betragter de blonde Langhoveder som Bærere for Udviklingstrang, personlig Frihed, Initiativ og Fremadstræben. Som Vid- nesbyrd herom nævner han Germanerne, der kun højst modstræbende bøjede sig under Kristendommen og, da de endelig gjorde det, blev Arianere. Senere blev de