KAPITEL XVI
ARVELIGHEDSLOVENE
III. SPECIELLERE UNDERSØGELSER
Den gamle Antagelse, at Evner og Tanker var
medfødte, kunde vel delvis forenes med Arvelighedslæren;
men de fleste var vel nok tilbøjelige til den Tro, at de
medfødte Ideer var skabte specielt for hver enkelt Individs
Vedkommende. Synden gik ganske vist i Arv; men den
saakaldte fri Vilje tildeltes paa ny hver enkelt, og det
samme var Tilfældet med de forskellige Evner. Reaktionen
mod dette Forklaringsforsøg kom med den engelske Tænker
John Locke, der opfattede Menneskets Bevidsthedsliv som
en ubeskrevet Bog, der ved Erfaringens Hjælp lidt efter
lidt bliver beskrevet; derimod har Forfadrene intet skrevet
paa Siderne. Denne Opfattelse bevirkede, at man i Vanerne
søgte Forklaring paa meget, man ellers ikke kunde for-
klare sig, og Opfattelsen blev senere ført videre af den
utilitarianistiske Skole, der vilde gøre Menneskenes Karakter-
forskelligheder til Opdragelsesforskelligheder. „Vi hører ofte, “
sagde man, „Tale om nedarvede Ejendommeligheder, ned-
arvede Laster, nedarvede Dyder; men den, der kritisk vil
undersøge Beviserne, vil finde, at der ikke er Grund til
at betragte dem som Beviser. Den Maade, hvorpaa Be-
viserne føres, er i højeste Grad ulogisk. Den sædvanlige
Fremgangsmaade er at samle nogle Eksempler paa sjæle-
lige Ejendommeligheder, der er fundne dels hos en af
Forældrene, dels hos Barnet, og derpaa slutte, at denne