Udviklingslære

337 eller som Pearson har formuleret Loven: „Enhver Gruppe Forfædre bidrager til Efterkommernes Egenskaber det dobbelte af det, som den forud gaaende Gruppe Forfædre bidrager." Efter dette Forhold beregnede Galton en Re- gressionslov vedrørende Værdien af Arvelighedsmulighed i Sidelinjer. Pearson har givet den matematiske For- mulering af Galtons Lov og paavist dens specieliere Følger for forskellige Sider af Arvelighedsspørgsmaalet, forsaavidt disse kan bedømmes ud fra Hensynet til den nedarvede Mængde. Noget bedre Forsøg paa kvantitativ Bestemmelse af Nedarvningen er næppe senere fremkommen. Pearson gør opmærksom paa, at da Loven gør Rede for den Grad, hver af Forfædrene varierer fra Middel-Typen, er den uforenelig med Weismanns Kimplasmateori. Til en vis Grad kan det siges godtgjort gennem Francis Galtons Værker, at sjælelig Sundhed ligesaa vel kan nedarves som sjælelig Sygelighed, og allerede dette har sin store Betydning. Ti alene det, at de fleste For- fattere henter deres Eksempler fra Drankerfamilier, Hospitals- beretninger og Sindssygeomraadet, har bidraget meget til at fjærne Læseverdenen fra Arvelighedsundersøgelserne. Uheldigvis har Galton gjort sin Lære meget énsidig, og han synes ikke at have sigtet sit Stof med den Omhu, som hans Fætter, Charles Darwin, stadig anvendte. I hvert Tilfælde paastaar andre engelske Forfattere, at en stor Del af Galtons fremragende Mænd er Middelmaadigheder, og at han i sin Interesse for Undersøgelserne har henført til Nedarvningen adskilligt, der kun skyldes Nepotisme, Protektion og andre tilfældige Kilder til social og officiel Udmærkelse. Efterser man Galtons enkelte Tabeller, viser det sig, at en Statsmands Chancer for at have en frem- ragende Bedstefader er 28 °/0, en Digters 5 °/0 og en Kunst- ners 7 °/o- Lidt mere alsidig Overvejelse turde dog føre til et andet Resultat. Ti for Statsmandens Vedkommende har dog maaske Protektion kunnet spille en større Rolle end for Digterens. Fradrages den Indflydelse, som Familie- forbindelser kan have, turde Procenttallet for Statsmændenes Udviklingslære. 22