Udviklingslære

339 En tilsvarende Opfat- med den. Hugo de Vries Paa en Mængde Punkter har han fortsat sine Eksperimenter, uden det dog er lykkedes ham helt at skabe Tillid til den Formodning, at Arvelighed kan vise sig i saa regelmæssig matematisk Orden, som hans Tabeller over fremragende Mennesker forudsætter. Derimod synes Kombinationen mellem en eksperimentel og en statistisk Fremgangsmaade at være kommen til en lykkeligere Udformning i Danmark og i Frankrig. I Danmark har W. Johannsen i udførlige og bane- brydende Undersøgelser arbejdet for Indførelsen af det Princip, at Plantevurderingen ikke blot skal foregaa efter Plantens personlige Egenskaber men ogsaa efter Afkom- mets. Særlig har hans Undersøgelser drejet sig om en formodet korrelativ Variering hos Kornsorterne, den for- modede nøje Sammenhæng mellem Kornets Vægt og Kvælstofindholdet. Johannsen har vist, at denne For- bindelse er løsere end antaget, og at der følgelig er flere Muligheder for Racedannelse; der kan saaledes dannes Racer, hvor Kornets Vægt er blevet forøget, uden at det procentvise Kvælstofindhold har faaet en tilsvarende For- øgelse. I det Hele har han fremdraget stærke Vidnesbyrd om, at den korrelative Variabilitet kan være løsere og mindre betydningsfuld for Racedannelse og Arveligheds- forhold, end man hidtil har troet. telse har Forsøgsleder, Redaktør Helweg naaet gennem sine Arbejder over Roernes Forædling. Samtidig har Johannsen paavist, at Fejlslagninger i Aksene, de saa- kaldte „Spring*1, er en i saa høj Grad arvelig Egenskab, at man kan danne Racer fremhæver, at hele Læren om Variabilitet falder i to Hoveddele: den egentlige Variabilitet og Mutabiliteten. Hin er fortrinsvis Genstand for statistiske Undersøgelser, og de banebrydende Arbejder er her ydede af Quetelet og Galton, der paa det antropologiske Omraade har hævet denne Lære til Videnskab. Af banebrydende Forskere paa det biologiske Omraade nævner han blandt andre Johannsen. De her efter de Vries fremførte Begreber: 22*