Udviklingslære

348 d. v. s. den Virksomhed hos Organismen, at der i Følge ydre Indgriben dannes Organer paa Legemsdele, hvor de under normale Betingelser ikke hører hjemme og heller ikke kan dannes, eller at Organismen erstatter tabte Dele med andre, der i Henseende til Form og Funktion er forskellige fra de tabte. Afskærer man saaledes med to Snit et lille Stykke af en Pilegren og anvender den som Stikling, fremkommer ved Grunden Rødder og ved Spidsen Blade. — Galledannelsen bliver forskellig efter Pirringens Natur, saa at der ved forskellige Insekter paa samme Plante opstaar ganske forskellige Galler. Hertwig fremhæver endvidere, at det Plantevæv, der under sygelige Forhold er blevet til Galle, rummer Mulighed for at danne Rødder. Galler af Purpurpilen skød i fugtig Jord Rødder, der var identiske med denne Pilearts unge Rødder. „Selv Gallerne indeholder altsaa Pilens samtlige nedarvede Egenskaber. Heteromorfose-Fænomenerne viser, at Cellerne foruden at indeholde de Egenskaber, der angaar deres normale Stil- ling i Organismen, tillige maa indeholde talrige andre skjulte Egenskaber. Ogsaa i Eksperimenter ved Dværgclannelse finder man Vidnesbyrd mod Weismanns Lære. Man har saa- ledes ved Rystelsesforsøg med Æg af Søpindsvin eller Amphioxus isoleret enkelte af de ved Æggets Spaltning fremkomne Celler; af disse fremvoksede da Dyr, der var halvt eller kvart saa store som det normale, eftersom man havde isoleret Halvdelen eller Fjerdedelen af Ægge- cellerne. Men dette Resultat strider ganske mod Læren om Kimplasmets Kontinuitet. (Naturligvis søger Weismann at komme bort fra Kendsgærningen ved at skælne; han søger Forklaringen i, at der er Forskel paa egentligt Idioplasma og Biidioplasma.) — Befrugtningsprocesserne afgiver lignende Vidnesbyrd. I mange Tilfælde kan Dyrenes Æg slet ikke befrugtes ved Sæd fra Dyr af anden Art. I andre Tilfælde kan dog Sædfim baade trænge ind i en anden Arts Æg og smælte sammen med Cellekærnen; et saadant befrugtet Æg kan da dele sig